23948sdkhjf

Erhvervsskoler: - Lev nu op til løfter om AMU

Danske Erhvervsskoler taler til regeringens dårlige samvittighed før finanslovsdebatten.
“Hvad vil du gøre for at sikre, at ufaglærte og faglærte har de kompetencer, der er behov for i et omskifteligt arbejdsmarked?"

Det spurgte Danske Erhvervsskoler de daværende uddannelsesordførere i valgkampen. Svarene var klokkeklare fra de nu regeringsbærende partier.

- Erhvervsuddannelserne har ligesom voksen- og efteruddannelserne været igennem massive nedskæringer. Det er vi stærkt imod, svarede Christine Antorini (S).

- Vi vil rulle regeringens og Dansk Folkepartis nedskæringer tilbage på uddannelse, sagde Marianne Jelved (R) lige så kontant.

- Forhandlingerne om finanslov 2012 går i gang den 10. november, så vi ser frem til, at valgløfterne bliver til virkelighed, siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler-Lederne.

- Vi forventer, at AMU-besparelserne fra sidste års genopretningspakke bliver rullet tilbage.

- AMU-systemet er ved at blive kvalt. Det, der lukker nu, kommer ikke igen uden en ekstraordinær investering. Derfor er der brug for handling nu.

Den tidligere regerings genopretningspakke har virket langt hårdere end ventet. Antallet af kursister er faldet med en tredjedel. Det betyder, at 200.000 færre danskere er kommet på AMU-kursus i første halvår af 2011 i forhold til året før.

Hårdest er det gået ud over de ledige, hvor 45 procent færre er kommet på AMU-kursus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078