Kontrol bedre end tillid
Hvorfor skulle udenlandske chauffører "fredes" for miljøzone-mærkat så længe, spørger Poul Rudolf i denne klumme.
I de forløbne tre år har det været dyrt for en dansk chauffør og hans vognmand at køre ind i en dansk miljøzone uden det påkrævede miljøzonemærke. Straffen er en bøde på 5.000 kr. Også selv om der er tale om en splinterny Euro 5- eller Euro 6 lastbil, som i den grad overholder alle miljøregler.
@BRØDTXT:Til sammenligning koster det kun koster 4.000 kr. at køre godskørsel for fremmed regning uden godskørselstilladelse.
Den hårde straf for et manglende klistermærke står ikke helt i forhold forseelsen. Spørg bare vognmændene.
Hver dag kører flere hundrede lastbiler ind i de danske miljøzoner. Derfor er det også på tide, at politiet får en synlig mulighed for at se, om de har styr på papirerne og overholder de skrappe miljøregler. Miljøzonemærket skal gøre det nemmere for politiet og parkeringsvagterne at tjekke, om de udenlandske køretøjer lever op til samme regler, som gælder for deres danske kolleger.
Skrappest i verden
De danske miljøzoner hører til de skrappeste i verden, og i regeringsgrundlaget tales om rent-luft-zoner som en forbedring af de nuværende.
Ingen kan være i tvivl om, at der er alvor bag regeringens udmeldinger om at reducere forureningen i de danske storbyer. I København er der f.eks. stadig 29 steder, hvor luftforureningen er for høj.
Alle kan kun have en interesse i at være med til at nedbringe mængden af de skadelige partikler fra bilernes udstødning. Derfor har også vognmændenes organisationer en positiv indstilling til miljøzonerne.
Men der skal være lige vilkår mellem danske og udenlandske vognmænd.
Kontrol eller tillid
Der er klart konkurrencemæssige fordele ved ikke at være pålagt at have et klistermærke i forruden. Det var vist nok Lenin, der for godt hundrede år siden var ophavsmand til den senere udbredte påstand om, at tillid er godt, men at kontrol er bedre.
Det er svært at sætte tal på bevidst snyderi og på, hvor mange, som tager chancen, når der køres ind i en miljøzone. Siden 2008 er der udstedt cirka 250 bøder med en samlet bødesum på fem millioner kr. I enkelte tilfælde er vognmænd kommet af med 15.000 kr. for at køre i miljøzonen i en gammel øse uden godkendt miljøfilter.
Krævet om at miljøzonemærket gælder for alle, giver politiet et effektivt værktøj til at spotte alle de køretøjer, der ikke lever op til kravene. Det skal heller ikke undre, om politiet får en smule hjælp fra danske chauffører, som givet vil holde ekstra øje med, om deres udenlandske kolleger er udstyret med den nødvendige mærkat i forruden.
Tålmodigheden kan godt slippe op, hvis det for tit observeres, at nogle med fremmede nummerplader mener, at reglerne med miljøzonemærkat ikke gælder for dem. Måske bliver de danske chauffører politiets bedste kontrollanter.
