23948sdkhjf

UPS vil udvide hub i Køln

Ekspansionen vil understøtte vækst og sikre fortsat driftssikkerhed og kapacitet for UPS kunder. UPS vil investere cirka 200 millioner dollars i udvidelse af anlægget, som blandt andet vil gå fra at kunne sortere 110.000 pakker til 190.000 pakker i døgnet.
På dagen, der markerer 25 års dagen for UPS aktiviteter i Köln lufthavn i Tyskland, offentliggjorde selskabet planer om at udvide sit europæiske knudepunkt for flytrafik markant.

Udvidelsesprojektet skal være afsluttet ved udgangen af 2013 og vil udstyre de eksisterende anlæg med helt ny teknologi. Desuden vil der også ske en betydelig udvidelse af de eksisterende bygninger.

Udvidelsen vil delvist blive dedikeret til behandling af større forsendelser.

Tilsammen vil initiativerne øge UPS’ pakkesorteringskapacitet fra 110.000 til 190.000 pakker i timen. Det beytyder, at Köln-anlægget fortsat vil være et af de mest avancerede sorteringsanlæg i verden.

Udvidelsen anslås at ville koste selskabet 200 millioner dollars - lidt over en milliard danske kroner. Det vil udgøre UPS’ største anlægsinvestering uden for USA i selskabets historie.

Derfor Köln

UPS valgte oprindeligt valgte Köln som hjemsted for sit europæiske knudepunkt for flytrafik på grund af den gode beliggenhed i hjertet af Europas mest produktive økonomisk region. Området har et veludviklet vejnet og en fin infrastruktur. Dertil kommer de gode vejrforhold året rundt, som skaber mindst mulig gene for flyoperationerne. Også lufthavnens fremragende landingsbane og nærheden til en kvalificeret og fleksibel arbejdsstyrke har spillet en afgørende rolle.

- Disse forhold har ikke ændret sig de seneste 25 år, siger Jim Barber, der er chef for UPS i Europa. Han fremhæver også det faktum, at det er muligt at flyve om aftenen indtil mindst kl. 20.30.

Tror på Europa

- Vores Köln-hub har tjent os godt i 25 år. Derfor er vi klar til yderligere at investere i vores faciliteter her.

- Den nye investering demonstrerer vores langsigtede tillid og forpligtelse til den europæiske økonomi. Virksomhederne i Europa fortsætter med at producere varer, der er eftertragtede verden over.

UPS har haft stor succes i Europa med en samlet årlig eksportvækstrate på mere end 10 procent over de seneste 10 år. Med den planlagte udvidelse vil UPS positionere sig for fortsat vækst i sine internationale forretninger.

- Øget kapacitet og effektivitet på vores Köln-hub vil sikre, at vores kunder fortsat kan nyde den højest mulige grad af service i dagens stærkt konkurrenceprægede og hurtig bevægende globale økonomi.

UPS er allerede den største arbejdsgiver i Köln lufthavn med næsten 2.300 medarbejdere. Udvidelsen forventes at skabe op til 200 nye arbejdspladser ved udgangen af 2013. Det er et tal, der vil stige yderligere efterhånden som mulighederne i udvidelsen udnyttes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096