23948sdkhjf

Nordjyske politikere vil fjerne bremseklods for havnevækst

Terrorsikring af havnene må ikke forhindre vækst og jobskabelse.
Otte nordjyske folketingskandidater på tværs af partierne bakkede på en valgmøde i Aalborg Havn forleden op om havnenes kritik af den måde, terrorsikringen af havnene foregår på.

- Lad os opfylde de krav, som stilles internationalt blandt andet af USA. Vi skal ikke gå videre og gøre det mere bøvlet end nødvendigt, var et af udsagnene.

Folketingskandidaterne var enige om, at terrorsikring af havne skal ske med fornuft. Administration og forsigtighed må ikke tage overhånd. Myndighederne skal ikke lave flere regler og stille krav for kravenes skyld. Danmark kan ikke gå enegang.

Derfor var der blandt de 50 tilhørere stor tilfredshed, da Birgitte Josefsen kunne fortælle, at Danmark vil sætte fokus på sikringskrav under det danske EU-formandskab.

Nordjylland skal tilgodeses

De regionale politikere er meget opmærksomme på, at Nordjylland også skal tilgodeses, når der udformes politik på Christiansborg.

Politikerne har øje for havnenes bidrag til vækst og beskæftigelse og gav tilsagn om to tiltag, hvor de kan bidrage til at styrke havnenes konkurrenceevne:

* Friere rammer i en ny havnelov.

* Forbedrede adgangsforhold.

Flere investeringer

Der skal investeres i veje, uddybning af sejlrender og jernbaner. De nordjyske folketingskandidater vil arbejde for, at de regionale havne får del i investeringerne, når Folketinget om kort tid skal diskutere Havnepakke 3.

De deltagende politikere var: Bjarne Laustsen (S), Tage Leegaard (K), Anette Valentin (K), Torsten Schack Pedersen (V) Birgitte Josefsen (V), Kristian Andersen (V), Per Clausen (EL) og Rasmus Falck Østergaard (EL).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078