23948sdkhjf

Bo Sørensen i Super-finale

Chauffør fra Hadsund vandt den danske finale i Volvos brændstofkonkurrence, Super Eco Driver.
Den danske finale blev afviklet på Mantorp Park onsdag den 5. oktober. Ti chauffører havde kvalificeret sig til finalen ved at gennemføre konkurrencer hos Volvos landsdækkende forhandlernet.

Finalen blev gennemført med de samme FH 460 4x2 sættevognstrækkere som blev anvendt ved de lokale konkurrencer, og forbruget blev fulgt nøje vha. Volvos Dynafleet flådestyringssystem.

I Dynafleet kan man følge ikke bare forbruget men også kørestilen i form af rapporter om brug af fartholder, automatgear, motorbremse og meget mere så kørselsmønstret kan analyseres og forbedres.

Bo vandt foran Jørgen

Vinderen af den danske finale blev Bo Sørensen fra Hedegaard Foods i Hadsund, som i eftermiddagens afgørende finalerunde kørte præcis lige langt på hver liter brændstof i forhold til næstbedst placerede Jørgen Aalbæk Hansen fra OK. Det afgørende blev, at Bo Sørensens gennemsnitshastighed var 2,17 km/t højere end Jørgen Aalbæk Hansens.

Volvo afvikler tilsvarende brændstofkonkurrencer over det meste af verden, og vinderen Bo Sørensen fra den danske Super Eco Driver finale skal således dyste mod vinderne fra resten af verden i dagene 21-22. oktober 2011 i Göteborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068