23948sdkhjf

Ny infrastruktur haster

Mogens Therkelsen, formand for brancheforeningen International Transport Danmark, ITD, mødte op til Transportens Dag med en handlingsorienteret dagsorden.
- Vi mener, at det er meget afgørende meget hurtigt at lægge konkrete planer for udbygningen af infrastrukturen. Trængsel betyder spildtid og er et stort økonomisk tab for samfundet, siger Mogens Therkelsen.

- En effektiv godsmobilitet er et vigtigt grundlag for ny vækst og fremgang i samfundsøkonomien, og det kræver politiske beslutninger nu for at sikre den nødvendige kapacitet om ti eller femten år.

Udbygge vejene

ITD anbefaler udbygningen af en flerstrenget vejinfrastruktur som et supplement til "det store H" frem for udbygning af den eksisterende infrastruktur.

- Byggeprojekterne vil forsinke trafikken i flere år med store samfundsmæssige tab til følge.Derfor foretrækker vi, at der anlægges en ny infrastruktur parallelt med den eksisterende, siger Mogens Therkelsen.

- Udenlandske erfaringer viser, at det giver den største nye kapacitet. Vi anbefaler en hurtig politisk beslutning om en Hærvejsmotorvej, som aflastning for den østjyske motorvej, og som en styrkelse af vejinfrastrukturen i hele Vestdanmark.

- Vi opfordrer Transportministeren til at kontakte de tyske politikere for at sikre en tilsvarende udbygning fra grænsen til Hamborg.

Ny øst/vest-korridor

ITD støtter også bygningen af en ny øst-vestforbindelse, hvad enten det bliver en Kattegatbro eller en ny infrastruktur mellem Fyn og Jylland.

- Vi er tilfredse med, at Transportministeriet har styrket analysearbejdet omkring øst-vestforbindelsen, for her er der tale om meget komplekse projekter, som skal belyses meget grundigt, før en endelig politisk beslutning kan tages, siger Mogens Therkelsen.

ITD vurderer, at lastbiltransporten fortsat vil være dominerende i den internationale godstransport, og derfor må udbygningen af infrastrukturen sikres.

Også mere jernbane

- Vi ser positivt på, at jernbanen på sigt kan tage en større del af godstransporten, men det kræver, at der politisk sættes turbo på liberaliseringen af banetransporten, siger Mogens Therkelsen.

- Indtil videre er det lastbiltransporten, der kan løse opgaven, men vi kan ikke klare det uden god infrastruktur og gode rammevilkår.

Forbedring af transporterhvervets rammevilkår er den anden vigtige del af ITD's dagsorden.

- Fri og ligeværdig konkurrence, væk med nationale særregler i respekt for det indre marked og mere smidige regler for køretøjer, køre- og hviletid og andre regelsæt - det er vores opskrift på en fortsat effektiv og samfundsnyttig transportbranche, slutter Mogens Therkelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063