Spændende nyheder fra SAF
SAF kæmper med vægten til gavn for vognmanden.
- Vi kan jo som akselproducent ikke udvikle motorer, som kører længere på literen, eller er renere i udstødningen. Vi har kun vægten at gøre med, og det gør vi rigtig meget i, siger Per Bøhnke fra SAF-Holland Denmark.
SAF-Holland udstiller det nye SAF 80 nav, der skulle blive det helt store hit på grund af vægtbesparelse og praktisk serviceringsmuligheder.
Dernæst udstilles det nye skivebremseaggregat SB2220, der også udmærker sig ved en lav egenvægt på kun 31 kg. Dermed er aggregatet det letteste på markedet til 22,5 hjulstørrelsen.
På området for støtteben er der også sket en udvikling. SAF-Holland udstiller sit nyeste produkt på dette felt, SAF Titan støttebenet, der har to gear og en løftekapacitet på 25 ton.
Tema
Det korrekte dæktryk er et virkeligt stort tema i branchen, fordi det er af overordentlig stor betydning, at de tunge køretøjer kører med det korrekte dæktryk. Det influerer direkte på brændstofforbruget.
For at hjælpe chaufførerne med at holde det korrekte dæktryk, har SAF-Holland introduceret SAF Tire Pilot system, som er en system der sørger for korrekt dæktryk. Systemet går gennem enden af navet og kan dermed hele tiden sørge for at dækkene er pumpet op til det korrekte niveau, så miljøet skånes for unødig brændstofforbrug og udstødning, samtidig med, at risikoen for dækeksplosioner minimeres.