23948sdkhjf

Ikke overhalingsforbud i Tyskland

Den tætte ferietrafik har skabt fornyet debat om lastbiloverhalinger i Tyskland. Der synes ikke at være planer om at indføre et generelt overhalingsforbud for lastbiler på de tyske motorveje.
Til gengæld varsler den tyske trafikminister øget politikontrol over for overtrædelser af de eksisterende regler.

Ligesom i Danmark har trafikanterne i Tyskland svært ved at acceptere lastbilsoverhalinger. Trods den aktuelle debat vil den tyske trafikminister Peter Ramsauer ikke stramme lovgivningen.

I stedet vil han gøre en ekstra indsats for, at de eksisterende regler bliver overholdt. Det bekræfter den tyske transportorganisation DSLV.

Lokale begrænsninger

- Det er lovligt for en lastbil at overhale på de tyske motorveje, forklarer Poul Bruun fra ITD.

- Der gælder dog lokale overhalingsforbud på nogle befærdede to-sporede motorveje og på strækninger med vejarbejder, med stejle bakker eller med skarpe sving.

Det er dog ikke tilladt for lastbiler at overhale i dårligt føre. Endelig er der også regler om overhalingsforbud for kørsel med farligt gods.

Tyskerne anvender mange steder variable færdselstavler, der anviser overhalingsforbud dynamisk i særligt trafikerede perioder.

Ikke et trafikalt problem

- Forskellige analyser og ekspertgrupper har klarlagt, at lastbiloverhalinger ikke udgør et alvorligt trafikalt problem i Tyskland. Så vi forventer absolut ikke uoverlagte og pludselige lovstramninger i Tyskland på dette område, slutter Poul Bruun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.051