23948sdkhjf

Verden Rundt

Korte udlandsnyheder: Læs denne gang om Panalpina, Dachser, DFDS, Bordershop og Schenker.
Panalpina køber norsk

Den norske logistikvirksomhed Grieg Group er blevet solgt til Panalpina. Salget skal først godkendes af konkurrencemyndighederne. Grieg Group er specialist inden for national distribution, lagervirksomhed og toldklarering. Virksomheden omsatte sidste år for 400 millioner norske kroner.

Dachser åbner i Luxembourg

Dachser har åbnet en ny afdeling i Benelux-landene. Denne gang er det blevet til en filial i byen Grevenmacher i Luxembourg. Afdelingen omfatter en terminal på 2.600 kvadratmeter med 18 porte. Der skal ansættes 25 medarbejdere. Hermed har Dachser nu 10 afdelinger i Benelux-landene heraf fem i Holland og fire i Belgien.

Nyt tilbud på DFDS UK-rute

DFDS Logistics tilbyder nu en stykgodsservice fra Italien til England. Last indsamles i hele Italien til samlegods og transporteres derefter til UK som vejtransport eller med tog på fastsatte afgangstider hver fredag. Til denne service har DFDS oprettet et lager på 8.000 kvadratmeter ved Fagnano i nærheden af Milano. Det sikrer fuldstændig konsolidering, crossdocking og afhentningsservice i hele Italien.

Panalpina åbner Chongqing-filial

Panalpina ekspanderer i det vestlige Kina med et kontor i Chonqging. Her fra kan man tilbyde kunder en strategisk blanding af landtransport, et omfattende globalt luftfartsnetværk og adgang til internationale oceanhavne via Yangtze-floden. Hertil kommer tog til Europa og Rusland løsning.

Scandlines med ny BorderShop

Inden sommerferien 2011 åbner Scandlines en ny BorderShop i Rostock som led i opgraderingen af ruten Gedser-Rostock, som også får to nye superfærger i 2012. Den nye BorderShop bygger efter samme koncept som butikkerne i Puttgarden og Sassnitz. Butikken skaber 20 nye arbejdspladser og bliver på 1.200 kvadratmeter.

DB Schekner har fordoblet i Paris

I Paris' største lufthavn, Charles de Gaulle-lufthavnen, har DB Schenker nu fordoblet sine aktiviteter. Virksomheden råder nu over et logistikområde på 15.000 kvadratmeter, herunder 3.000 kvadratmeter til kontor i en top-moderne bygning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079