23948sdkhjf

Kalundborg-Aarhus ruten står ikke til at redde

På Mols-Liniens generalforsamling tirsdag den 26. april blev det klart, at kombiruten mellem Kalundborg og Aarhus vil lukke.
Beslutningen står ikke til at ændre på trods af, at ruten i årets tre første måneder har oplevet en fremgang i antallet af lastbiler og trailere på 14 procent.

- Vi vil fokusere skarpt på hurtigfærgekonceptet i de kommende år, udtalte bestyrelsesformand Frantz Palludan på generalforsamlingen.

- For at højne rederiets drift og sikre positive tal på bundlinjen vil kombifærgeruten mellem Kalundborg og Aarhus lukke. Vi vil fastholde hurtigfærgeruten Ebeltoft-Odden og yderligere udbygge hurtigfærgeruten mellem Aarhus-Odden. Alle sejl skal sættes ind for at højne drift og effektivitet.

- Vi skal nu se fremad. Vi er i en omstillingsproces, der kræver svære beslutninger, men vi er villige til at gøre alt for at fremtidssikre vores historiske rederi.

Hvornår ruten lukker er endnu ikke besluttet. Heller ikke, om Mols-Linien vil forsøge at overdrage ruten til en anden operatør.

Udover ændringer i færgeruter er en ny og strømlinet ledelse også trådt i karakter i rederiet. Mols-Liniens nye administrerende direktør Søren Jespersen. Søren Jespersen har allerede søsat en effektiv slankekur for rederiet. Ledergruppen er trimmet ned, mens marketing- og kommunikationsafdelingerne er samlet i én afdeling.

Katastrofalt regnskab

På generalforsamlingen så bestyrelsesformand Frantz Palludan tilbage på Mols-Liniens resultat for 2010. Nøgletallene ser således ud:

* Antal personbiler: 757.823 personbiler.

* Antal lastbiler: 125.000.

* Antal passagerer: 2.039.687.

* Omsætning 653 millioner kroner.

* Resultatet: underskud på 77,5 millioner kroner.

Underskuddet er især påvirket af to store negative forhold:

- Stigende oliepriser.

- Maskinhavari på Max Mols.

Hent årsrapporten her

Hele Mols-Liniens årsrapport for 2010 kan ses på dette link: http://mags.datagraf.dk/molslinien/1576553478/.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064