23948sdkhjf

I den rigtige retning

Flytning af virksomhedskontrol er et skridt i den rigtige retning.
Justitsminister Lars Barfoed har meldt ud, at han er åben overfor at flytte virksomhedskontrollen med køre/hviletidsbestemmelserne fra politiet til Trafikstyrelsens regi. Det hilser ITD varmt velkommen.

ITD noterer med tilfredshed, at justitsministerens holdning til, hvordan virksomhedskontrollen omkring køre/hviletid skal organiseres, ligger i direkte forlængelse af brancheforeningens synspunkter.

Det fremgår af et svar, ministeren afgav i Folketinget i sidste uge.

Virksomhedskontrollerne består af stikprøvevise gennemgange af transportvirksomhedernes køre/hvil-tidsdata, og justitsministeren lægger i sit svar op til, at de kan flyttes fra Rigspolitiets til Trafikstyrelsens regi, mens kontrollen af lastbilerne på vejene fortsat skal varetages af Rigspolitiets Tungvognssektion i samarbejde med de lokale politikredse.

Der er brug for at styrke kontrollen på køre/hviletidsområdet nu. Og ved at flytte virksomhedskontrollerne til Trafikstyrelsens regi og fortsat lade politiet stå for kontrollen ude på vejene, vil vi styrke begge indsatser.

I Tyskland er det det kaldte Bundesamt für Güterverkehr, BAG, som svarer til den danske Tra-fikstyrelse, der står for både virksomhedskontrol og vejkontrol i forbindelse med køre-hvile-tiden. At justitsministeren ikke lægger op til at kopiere den tyske model direkte, bekymrer ikke ITD.

Vi hæfter os ved, at ministeren lægger op til at styrke ressourcerne i både virksomhedskon-trollen og vejkontrollen, og det er nøjagtigt det, der er brug for. Hvad enhederne hedder, og hvordan koordineringen foregår, er mindre vigtigt, så længe begge dele er tilstrækkelige.

Med venlig huilsen

Mogens Therkelsen,

formand for ITD.

Jacob Chr. Nielsen,

adm. direktør i ITD.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063