23948sdkhjf

Danskerne kan regne med billigere skiferie

Manglende danske kunder i februar fører nu til lavere pris på skirejsemål i Norge og Sverige i den nye sæson.
Et fald i salget af skirejser sidste år i højsæsonen betyder, at rejserne til Norge og Sverige i den kommende vintersæson bliver billigere. Det oplyser selskabet Stena Line, der udbyder skirejser i forbindelse med færgetransport.

- Vi kan virkelig mærke, at vores samarbejdspartnere i Norge og Sverige er sultne, siger markedschef Carsten Kruse fra Stena Line.

Specielt i Norge oplevede man i år, at mange danskere blev væk i de normalt store vinterferieuger i februar. Salget i januar gik derimod godt.

- Det har de lært af, og det kommer vores kunder til gode i den kommende sæson, siger Carsten Kruse.

Skituristerne kan hente store besparelser på ferien i januar eller marts, hvor der mange steder er op til 35 procents rabat på kort til skiliften.

Flere og flere skidestinationer går over til at tilbyde pakkerejser med liftkort. Desuden søger man at friste danskerne med flere kortere ferieophold.

- Vi er glade for, at man både i Norge og Sverige har forstået, at danskerne i stigende grad foretrækker kortere skiferier, siger Carsten Kruse.

Sidste år sendte Stena Line flere danskere på ferie imellem tre og fem dage end i den klassiske uge, som i mange år var det normale.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063