Minister indvier Geodis Wilson domicil
Fredag den 18. marts 2011 indvier transportminister Hans Christian Schmidt Danmarks mest moderne og funktionelle logistikcenter.
Virksomheden har samlet sine tre tidligere filialer i Aarhus, Billund og Odense under ét tag i Vejle. Kerneaktiviteterne vil fortsat være sø- og luftfragtlogistik, men også kurérforsendelser, nødhjælpslogistik, møbeltransport og industriprojekter vil herfra blive koordineret.
Den imponerende bygning med glasfacade i mosaiklignende glasfelter er opført i et futuristisk og kontroversielt design for at skabe de perfekte rammer for personalet og ikke mindst de komplicerede logistikløsninger, som firmaets kunder - blandt andet LEGO, Oticon, Siemens Windpower, Bestseller, Vestas og Tulip - efterspørger.
Hele centret er på over 3.000 kvadratmeter og udviklet i samarbejde med Kirk Kapital, Sjælsø og Exxit 59 Danmarks Transport Center (DTC).
Væk fra havn og lufthavn
- Vi gjort op med, at en speditionsvirksomhed skal opereres fra lufthavne eller havne, siger adm. direktør Allan Geert Nielsen, Geodis Wilson Denmark.
- Vi har placeret os centralt i Trekantsområdet, nærmest i direkte tilslutning til den motorvejsinfrastruktur, som bringer dansk import og eksport i forbindelse med fly og skibe i Europas store lufthavne og havne,
Geodis Wilson Denmark er ejet af de statslige franske jernbaner; SNCF, og driver international logistikvirksomhed i Danmark med godt 230 medarbejdere. Firmaets danske omsætning andrager cirka 900 millioner kroner om året.