23948sdkhjf

Scania er klar med Euro 6 lastbil

Scania har torsdag den 31. marts 2011 præsenteret sit bud på en Euro 6-motor. I virkeligheden er der tale om to udgaver af en 13-liters motor på henholdsvis 480 og 460 hk. Motorerne er store nok til både at opfylde kravene til entreprenørkørsel og langturstransport.
Teknisk bygger Scania videre på sin 13-liters euro 5-motor som bliver monteret med et helt nyt udstødningssystem med EGR, partikelfilter og AdBlue-tilsætning. Systemet sikrer, at motoren kan opfylde EU's strenge krav til reduceret emissioner. Euro 6 normen vil træde i kraft 2013/2014.

Det helt exceptionelle ved Scanias løsning er, at motorerne får samme brændstofforbrug som tilsvarende euro 5-motorer. Til gengæld vil en lastbil med euro 6 koste cirka 100.000 kroner mere end en euro 5-lastbil hos Scania.

Alligevel forventer Scania-ledelsen, at der rundt omkring i Europa vil være transportvirksomheder, som investerer i den nye teknologi allerede i år.

- EU er ikke helt færdige med lovgivningen, men den kommer på plads i løbet af juni/juli. Herefter vil vi være klar til at tage imod de første ordre, kunne Scanias markedschef Anton Freisleben fortælle de danske journalister på Hotel Phoenix i København, hvor web-konferencen kunne følges direkte på storskærm.

Den nye euro 6-motor vil få verdenspremiere på Transport 2011 i Herning i næste uge.

.

.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094