Første skridt mod miljøvenlig søfart
Søfartsstyrelsen sætter skub i arbejdet med at skabe mere miljøvenlig skibstrafik og ansætter to svenske konsulentvirksomheder til a hjælpe.
Kort fortalt skal projektet bane vejen for, at skibe i Østersøen, Nordsøen og Den Engelske Kanal får mulighed for at sejle på flydende naturgas (LNG).
Det kræver en infrastruktur af "tankstationer", ligesom lovgivning og standarder m.m. skal være på plads. Det er særligt infrastrukturen og sikring heraf, der er omdrejningspunkt for projektet.
Til at bidrage med arbejdet har Søfartsstyrelsen kontraheret med to godkendte konsulenthuse på området, nemlig ÅF og SSPA.
Et vist element i arbejdet er at få afdækket blandt andet:
* sikkerhedsforhold,
* "tankstationernes" indretning og
* økonomien i brugen af LNG. En lang række af projektets partnere bidrager aktivt til konsulenternes arbejde hermed.
Arbejdet skal munde ud i anbefalinger om, hvordan infrastrukturen af "tankstationer" kan udvikles. Anbefalingerne skal rette sig mod centrale interessenter som redere, havne, LNG-leverandører, stater og søfartsorganisationen IMO.
Projektet er medfinansieret af EU som en del af Sømotorvejsprogrammet under Det Transeuropæiske Netværk for Transport.