23948sdkhjf

Mærsk køber skibe for knap 20 milliarder

Pressede fragtrater på containere får ikke Mærsk-skibsrederne til at ryste på hånden over 20 nye skibe.
Fragtraterne på containermarkedet er pressede på grund af mange nye skibe. Men det A.P. Møller-Mærsk er selv gået i front med bestilling af 20 nye supercontainerskibe til knap 20 milliarder kroner.

Maersk Line - der er verdens største containerrederi - har haft den store tegnebog fremme og får leveret 20 såkaldte Triple-E skibe, der hver kan transportere 18.000 20 fodscontainere. Skibene bliver verdens største og mest energibesparende.

Passer til behovet

Det giver masser af mening hos skibsrederne på Esplanaden.

- De passer til det behov, vi har, og vi har fået skibene til en god pris. Når de kommer om to til tre år, vil vi både have brug for dem, og det vil også passe med en moderat vækst i virksomheden.

- Så vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en god beslutning, siger topchef Nils Smedegaard Andersen til Ritzau Finans

Brændstofudgiften steg 26 procent!

Når kapaciteten vokser mere end væksten i containermarkedet, kan Maersk Line ikke længere kan vælte de stigende omkostninger til brændstof over på kunderne, fremgår det af halvårsregnskabet.

De samlede omkostninger til brændstof var i første halvdel af 2011 26 procent højere end i samme periode sidste år.

- Der er kommet meget ny tonnage ind i markedet, der blev bestilt til høje priser på toppen inden krisen. Så folk er selvfølgelig meget bekymrede for, om den nye tonnage ikke kan beskæftiges, siger Nils Smedegaard Andersen og uddyber:

-

Fald i raterne på 12 procent

Prissætningen meget nervøs i øjeblikket. Specielt på ruterne fra Asien til Europa og fra Asien til USA.

Maersk Line har indtil videre i 2011 oplevet et fald i raterne fra Asien til Europa på 12 procent og en fremgang i kapaciteten på ni procent.

I gennemsnit for alle ruter faldt fragtraterne tre procent halvåret, mens tilgangen af tonnage var på 9,5 procent.

Omsætningen i Maersk Line steg til 70,5 milliarder i første halvdel af 2011 fra 69,5 milliarder i samme periode året før.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078