Ro og robust - venlig og letkørt
Ved IAA transportmesse i 2008 lancerede Volkswagen en interessant lang pickup med firehjultræk og ny common rail motor. Nu to og et halvt år efter er pickuppen, som kaldes Amarok og bliver fremstillet i VWs fabrik i Argentina, blevet moden til markedsføring i Europa
Eftersom der også er tale om et stærkt produkt, kan nyheden med fordel anvendes til mange transportformål.
Med sit høje kvalitetsniveau kan Amarok tåle sidestilling med en komfortabel personbil med generelt fine køreegenskaber og topmoderne komfort.
Udover en drivline med en 2-liters fire cylindret common rail motor med dobbeltturbo, en 6-trins manuelt gearkasse og 4-hjulstræk, består pickuppens konstruktion af komponenter som en stærk chassisramme, stålaffjedring og en komfortabelt indrettet førerkabine.
Med til komfortabel indrettet førerkabine hører naturligvis ting som en forfinet førerstol. ratjustering. let overskueligt instrumentbord i sædvanlig elegant VW-design og - ikke at forglemme - fornemme udsynsforhold, let og præcist gearskifte, kraftige bremser og mere end tilstrækkelig motorkraft.
Med andre ord skal man lede længe efter et eller andet transportformål, som Amarok ikke kan klare.
Det er under alle omstændigheder et skudsmål, undertegnede kan stå inde for, efter at have kørt den nævnte model til eksamen med fast grund under hjulene og i let fedtet terræn.
Skønt Amarok, og andre 4x4 pickup trucks, ikke ligefrem er udviklet til kørsel på lange motorvejsstrækninger, opførte prøvebilen sig eksemplarisk ved både motor- og landevejskørsel.
Dog fornemmedes den "stramme" undervogn som hård og støjen i førerkabinen som lidt for høj, når hastigheden når over 130 km/t. Da hovedparten af støjen helt sikkert kommer fra de store dæk i størrelsen 245/70 R16, kan man egentlig ikke dadle Amarok for det.
De rette elementer
Når det drejer sig om kørsel på smalle fedtede skovveje og i kuperet terræn, er VW Amarok virkelig hjemme i rette elementer.
I "normal tilstand", under acceleration forskydes bilens vægt bagud, og baghjulene får dermed bedre kontakt med underlaget. Derudover sikrer baghjulstrækket, at styretøjet fungerer uden indflydelse fra kraftoverføringen.
Ved kørsel på fedtet underlag kan kraftoverførselen fra bilen til underlaget sikres med ligelig fordeling - 50/50 procent - af VWs 4-hjulstræk system, der hedder 4Motion.
I særligt krævende terræn kan man også tilkoble et reduktionsgear og differentialespærre.
Uanset hvilken ekstra hjælpefunktion der vælges, foregår aktivering via trykknapper.
Meget udstyr
Selvom den nævnte prøvebil repræsenterer den billigste udstyrsmodel i den nye Amarok, er den monteret med en del avanceret udstyr, der figurerer som standardudstyr, eksempelvis:
aircondition,
radio med CD,
centrallås med fjernbetjening,
el-rudehejs og
el-justering af sidespejle.
På den sikkerhedsmæssige front er Amarok monteret med to airbags, ABS bremser og ESP som standard.
Tekniske specifikationer
Model: VW Amarok pickup med dobbeltkabine.
Motor: 4-cylindret 2,0 liter common rail dieselmotor med Biturbo (dobbeltturbo) og intercooler.
Effekt: 163 hk ved 4000 omdr/min.
Moment: Max. 400 Nm ved 1500 - 2000 omdr/min.
Gearkasse: Manuel 6+1 trin.
4-hulstræk. VW 4Motion.
Akselafstand: 3095 mm.
Bremser: Skivebremser på forhjul. Tromlebremser på baghjul, ABS, ESP.
Ladstørrelse: Laddet rummer 2,53 kubikmeter og der er 122 cm mellem hjulkasserne.
Totallængde: 5254 mm.
Totalvægt: 2820 kg.
Nyttelast: 862 kg.
Trækkrog: Max. trailervægt 2800 kg.
Vejledende listepris: 260.233 kr. inklusive afgift og
moms; 217.290 eksklusiv moms.