Kontrol passeres i første gear
Seks vejbaner ved kontrolsted på motorvejen i Frøslev.
I Frøslev fordeles den nordgående motorvejstrafik på seks vejbaner med tilhørende kontrolposter og helt ny toldbygning, der muliggør døgnbemanding.
Her opstilles et fast videoovervågningssystem, der kan spotte stjålne køretøjer eller som det hedder i aftaleteksten - "i øvrigt kan relateres til kriminalitet".
I Padborg, Kruså og Sæd opføres kontrolarealer og poster, men der bliver ikke tale om faciliteter til døgnbemanding. Her vil tolderne kunne benytte et mobilt videoovervågningsudstyr.
Mobile hold af toldbetjente holder øje med de mindre grænseovergange og togtrafikken fra Tyskland.
Endelig oprustes politiet til at yde hurtig bistand, når toldere opdager kriminalitet.