23948sdkhjf

Dansk Tog Shuttle etableret

Er klar til at satse på flere togløsninger for gods mellem Jylland og Sjælland.
Med Foreningen af Danske Transportcentre (FDT) i spidsen har en række aktører inden for gods- og baneområdet etableret Dansk Tog Shuttle. Formålet er at udvikle, afprøve og iværksætte togløsninger for gods i Danmark.

I første omgang vil man etablere kombi- og shuttleløsninger på en korridor mellem Aalborg, Aarhus, Taulov og Høje-Taastrup.

På sigt vil løsningerne kunne omfatte andre danske og internationale forbindelser.

Projektet er yderst aktuelt ikke mindst set i lyset af ændringerne på godsfærgeruten Aarhus-Kalundborg, hvor et tysk rederi tager over efter Mols-Linien midt i september. Desuden harmonerer initiativet også godt med, at ejerskabet af kombiterminalerne i Høje-Taastrup, Taulov og Padborg er overdraget til Banedanmark.

Problem løst

- Med det nye ejerskab af kombiterminalerne er et af de væsentligste problemer for etablering og udvikling af konkurrencedygtige banegodstransporter nu løst, siger Kent Bentzen, formand for FDT.

- Vi har i flere år arbejdet på at skabe løsninger til det stigende behov for kombitransport i Danmark. Der er især et behov for energieffektive shuttle- og bloktogsløsninger mellem Aalborg, Aarhus, Taulov og Høje Tåstrup for trailere og containere.

- Med den igangværende udbygning af kombiterminalerne i Høje Tåstrup Transportcenter og i Taulov Transportcenter, skabes der en realistisk mulighed for, at terminalservice og kapacitet kan understøtte et dansk tog shuttle koncept.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078