23948sdkhjf

T Post - ny konkurrent til Post Danmark

En ny virksomhed - T Post - vil distribuere magasiner og blade i samarbejde med Bladkompagniet.
Når en stor spiller som Post Danmark varsler portostigninger på 20 procent og radikalt ændrer et helt marked, er er der kun én ting at gøre: tage kampen op.

Sådan lyder det fra den direktør Nicolaj Vinsteen fra den nye distributionsvirksomhed, T Post.

T Post har valgt at tage kampen op og tilbyder distribution af magasiner og blade til konkurrencedygtige priser. Ved at konsolidere magasiner på tværs af udgivere, kan T Post adressere og sortere alle magasiner, så distributionen kan gennemføres i samarbejde med Bladkompagniet.

- Intet er for stort ,og intet er for småt, siger han.

- T Post stiller ikke krav til frekvens, oplag, indpakning osv.

Ny virksomhed

T Post er en helt ny virksomhed og Nicolaj Vinsteen er tiltrådt som direktør den 1. august.

- Opgaven er naturligvis kæmpe stor, men også virkelig spændende, siger han.

- Jeg regner med, at det er lidt lettere at starte noget nyt op, når markedet efterspørger konkurrence på noget så essentielt, som distribution.

T Post har allerede indgået aftaler med en række udgivere. De første distributioner starter i begyndelsen af september 2011.

T Post er en ny dansk virksomhed, der igennem partnerskaber med Bladkompagniet og PortoPartner kan levere enkle distributionsløsninger til blad- og magasinudgivere. T Post distribuerer både adresserede og adresseløse forsendelser samt pakker m.v.

Virksomheden holder til i Karlslunde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062