23948sdkhjf

Priserne i maj fik endnu et hak op

Priserne på varer kender kun en vej - og det er op. Dansk Erhverv vil nu have fedtafgiften udsat.
Priserne på varer kender kun en vej - og det er op. Dansk Erhverv vil nu have fedtafgiften udsat.Så fik priserne under ét endnu et hak op. Inflationen steg i maj 3,1 procent i forhold til samme måned sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik.Det er især prisstigninger på husleje, benzin og el, som trækker op - mens charterrejser, computere og biler trækker den modsatte vej.Privatøkonom i Danske Bank Las Olsen siger, at prisstigningerne gør værdien af vores penge mindre og dermed trækker dansk økonomi nedad.- Prisstigningerne svarer til en ekstraudgift på cirka 15.000 kroner årligt for en gennemsnitlig børnefamilie. Det er klart mere, end familien har fået i lønstigning. På det private arbejdsmarked viser de seneste tal en lønvækst på to procent, siger han.- Reelt stiger indkomsten endnu mindre, fordi skatten er højere i år end sidste år, og fordi renteniveauet er på vej op. Renteudgifter tæller ikke med i inflationstallet, fortsætter Las Olsen.Hos Dansk Erhverv mener man, at fedtskattens ikrafttrædelse vil være en kommende inflationsmotor. Og derfor bør den udskydes med yderligere et halvt år.Økonom Bo Sandberg, Dansk Erhverv, siger, at det vil være et uhyrligt selvmål, hvis Folketinget som planlagt indfører fedtafgiften per 1. oktober. Afgiften vil isoleret set løfte inflationen i Danmark med yderligere 0,2-0,3 procentpoint.- Vi opfordrer Folketinget til hen over sommeren at følge inflationsudviklingen nøje og kraftigt overveje en udskudt ikrafttrædelse af fedtafgiften fra 1. oktober til 1. april 2012 i stedet, siger Bo Sandberg./ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078