23948sdkhjf

Vehco udvider i Spanien

Den skandinaviske producent af flådestyringssystemer, Vehco, fortsætter sin ekspansion på de europæiske nøglemarkeder. Senest har virksomheden overtaget distributionsvirksomheden Konexiona Tecnología y transporte i Spanien og etableret et Vehco-datterselskab i landet.
Alle aktiviteter hos Konexiona vil overgå til Vehco Gruppen og alt arbejde og kundesupport sker under Vehco navnet. Kombinationen af Konexionas markedsekspertise og Vehcos high-end flådestyringssystemer vil skabe markante synergier på den Iberiske halvø.

- Overtagelsen af Konexiona er et stort skridt for Vehco i vores strategi om yderligere ekspansion i Spanien, siger Magnus Orrebrant, CEO for Vehco.

- Konexiona har haft stor succes, og i Vehco-regi vil de kunne vokse endnu hurtigere ved at tilbyde Vehcos løsninger, som matcher det spanske marked og opfylder kundernes behov.

Om Vehco

Vehco er førende på det europæiske marked indenfor flådestyring til transport og logistikbrancherne. Virksomheden blev 'født' for 10 år siden på Chalmers Technological University i Gøteborg i Sverige med udvikling af Eco-Driving løsninger som hovedformål.

Virksomheden har siden udviklet sig med rekordfart og tilbyder i dag avancerede, mobile systemer til både back-office og køretøjer. I dag er der mere end 30.000 mobile Vehco dataterminaler i drift i køretøjer på de europæiske landeveje.

Vehco har hovedsæde i Gøteborg i Sverige. Ud over Vehco i Danmark har Vehco afdelinger i Tyskland, Frankrig, Spanien og er repræsenteret i flere andre europæiske lande. I alt tæller Vehco gruppen over 100 medarbejdere, hvoraf 15 i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078