23948sdkhjf

DSB forlænger nødplan over Storstrømsbroen

Forsinkelserne på togene mellem Sjælland og Falster fortsætter efter nye revner i Storstrømsbroen.
De omkring 2000 daglige togrejsende mellem Sjælland og Falster skal fortsat finde sig i forsinkelser på mindst et kvarter. Det er konsekvensen af, at Banedanmark har fundet endnu en revne i Storstrømsbroen.

Onsdag blev al togdrift mellem de to øer indstillet i en uge, fordi der blev fundet en 25 centimeter lang revne i broens svævefag. Og nu er togdriften indstillet i yderligere tre uger, fordi undersøgelser har afsløret endnu en revne.

- Det er vi kede af, men den plan vi allerede har iværksat, den forlænger vi. Samtidig kigger vi på, om der er muligheder for at gøre planen endnu bedre, siger Tony Bispeskov, trafikinformationschef i DSB.

Der er indsat togbusser mellem Nykøbing Falster og Vordingborg og mellem Nørre Alslev og Vordingborg.

Rejser mellem København H. og Nykøbing Falster er derfor et kvarter forsinket. Rejser mellem flere mindre stationsbyer på Sjælland og stationsbyer på Lolland og Falster er forsinket lidt mere. Og foreløbig altså tre uger.

- Hvis vi får en ny situation, fordi det bliver forlænget eller forkortet fra Banedanmarks side, så tager vi bestik af den situation, siger han.

DSB aflyser desuden også tre myldretidstog om morgenen og om eftermiddagen i den østdanske regionaltrafik og kører med kortere tog på flere afgange, fordi seks togstammer er strandet i Nykøbing Falster.

- Vi har forsøgt at få dem over broen uden passagerer, men det fik vi afslag på, siger han.

- Så har vi forsøgt at få dem via en færge ned over Femern og op gennem Tyskland, Jylland og Fyn, men togene er ganske enkelt for tunge, fordi akseltrykket på de her tog er for stort til at de kan være med om bord, siger Tony Bispeskov.

- Det er kritisk for os, så vi vil iværksætte yderligere forsøg og afsøge alle muligheder for at få dem over, siger han.

Mens broen er lukket for al togtrafik, så kan busser, biler og andre køretøjer kører over Storstrømmen som normalt.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068