23948sdkhjf

Mærsk sejler til Libyen igen

For første gang i et halvt år genoptager den danske containergigant Mærsk Line sejlads til Libyen.
Verdens største containerskibsselskab, Mærsk Line, genoptager sejladsen til Libyen i næste uge.

På nuværende tidspunkt er det dog kun Benghazi, der er hovedby i det østlige Libyen, som Mærsk Line sejler til, oplyser pressetalsmand Michael Christian Storgaard til nyhedsbureauet Reuters.

- Vi vil imidlertid følge udviklingen tæt og løbende vurdere muligheden af at åbne for modtagelse i de øvrige libyske havne, siger talsmanden.

Han tilføjer, at det blandt andet også vil afhænge af sikkerheden for mandskabet og lokalt ansatte.

Situationen er relativt rolig i Benghazi og den østlige del af landet, som er under oprørernes kontrol.

Libyen lukkede i slutningen af februar samtlige havne og terminaler i landet på grund af den politiske uro.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063