23948sdkhjf

DTL til politikerne: Se også på en jernbane-løsning

Gods på jernbanen mellem Jylland og Sjælland vil være et godt supplement til en ny færgeforbindelse for lastbiler, mener vognmændene.
- Det er meget prisværdigt, at transportministeren og de øvrige trafikordførere gør en indsats for at redde færgeruten Aarhus-Kalundborg; men vi vil gerne bede om, at udvalget samtidig indtænker løsninger med godstransport ad bane som et supplement til søvejen.

Sådan siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

- Vi bakker 100 procent op om trafikudvalgets anstrengelser på at videreføre en færgerute; men det er nu, at de mange pæne ord om at få gods på bane skal stå sin prøve.

I den kommende uge vil transportminister Hans Christian Schmidt (V) og partiernes trafikordførere mødes med repræsentanter for kommuner, vognmænd og rederier for at forsøge at finde et grundlag for en godsrute for lastbiler mellem Sjælland og Jylland som erstatning for den nuværende.

Mols-Linien har solgt begge færger på Aarhus-Kalundborg-ruten. Den ene tages allerede ud af drift den 22. juli, den anden midt i september. Derfor stopper færgesejladsen på ruten helt fra og med den 15. september.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063