23948sdkhjf

Obama slår et slag for benzinbesparelser

USA tager sit hidtil vigtigste skridt i bestræbelserne på at nedbringe landets afhængighed af fremmed olie.
USA's præsident, Barack Obama, præsenterede fredag en ny aftale med bilproducenter om, hvor benzinbesparende deres biler skal være i fremtiden. Aftalen er, siger han, et afgørende skridt hen imod at mindske USA's afhængighed af udenlandsk olie.

Obama - flankeret af chefer fra Ford, General Motors, Chrysler, Honda og Toyota - sagde, at de nye krav om hvor mange kilometer en bil skal kunne køre på literen, vil gavne den almindelige amerikaner økonomisk.

- Denne aftale om benzinstandarder er det vigtigste skridt, vi har taget som nation for at nedbringe afhængigheden af udenlandsk olie, sagde Obama i en tale i et konferencecenter i Washington.

- Fremme i 2025 vil den gennemsnitlige benzinudnyttelse for deres biler været næsten fordoblet til næsten 55 mil per gallon, påpegede den amerikanske præsident.

Det svarer til 23,4 kilometer per liter.

- Vi har sat skrappe mål, og bilproducenterne har levet op til forventningerne, sagde Obama.

Programmet bygger på initiativer taget i maj 2009, der havde til formål både at forbedre benzinøkonomien og nedbringe CO2-forureningen hos nye person- og lastbiler - den første landsdækkende plan af sin art.

Fremme i 2016 vil det gennemsnitlige benzinforbrug for amerikanske biler være på 35,5 mil per gallon sammenlignet med 25 mil per gallon i 2009.

/ritzau/AFP
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063