23948sdkhjf

Spritulykker koster 10 milliarder

Regningen til det danske samfund for udgifter til spritulykker i perioden 2006-2010 løber næsten op i 9,8 milliarder kroner. Det viser nye tal fra Rådet for Sikker Trafik.
I takt med at temperaturen stiger, stiger antallet af spritulykker desværre også. Solskin og lange, lyse aftner indbyder til havefester, spontane fredagsøl og grillhygge med vennerne. Derfor er sommeren højsæson for spritulykker.

I dag sparker Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med TrygFonden, Politiet, De Regionale Færdselssikkerhedsudvalg og Kommunerne i Danmark kampagnen "Rigtige Venner hjælper hinanden sikkert hjem" i gang. Den varer frem til 4. juli.

Tallene for 2006-2010 er dystre: 416 dræbte, 2199 alvorligt tilskadekomne og 2282 lettere tilskadekomne. Spiritus-ulykkerne havde 4.897 ofre.

To millioner pr. borger

En spritulykke har ikke kun store konsekvenser for de involverede og deres pårørende. Det koster også samfundet dyrt. Beregninger viser, at det koster i gennemsnit 2 millioner kroner, når en borger kvæstes i en trafikulykke.

Beløbet omfatter udgifter til politi og redningsvæsen, behandlingsomkostninger, nettoproduktionstab og materielskadeomkostninger.

Hver fjerde dør i en spritulykke

Alkohol er stadig en af de største dræbere i trafikken. Hver fjerde dræbte i trafikken dør i en spritulykke (hvor én eller flere trafikanter er påvirkede af alkohol).

Sommerens kampagne skal sætte fokus på, hvordan man hjælper hinanden med at forebygge, at venner, familie og kollegaer bevæger sig ud i trafikken med promiller i blodet.

- Husk på, at du gør et andet menneske en tjeneste ved at gribe ind og stoppe spritkørsel. Det kan godt være, personen bliver sur i selve situationen, men de fleste bliver glade og taknemmelige, når promillerne igen er ude af blodet, siger Michelle Laviolette, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Bryd isen på en sjov måde

Det kan være svært at spørge sin onkel, kollega eller ven, om han har fået lidt for meget indenbords til at kunne styre bilen hjem.

Download et fupalkometer på din smartphone og brug den til at bryde isen. Find det på www.sikkertrafik.dk/alkophone eller på Android-markedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079