Fredag går Poul Erik på pension
Efter 51 år i transportbranchen siger Poul Erik stop. Med udgangen af april har han solgt sin sidste opbygning for SAWO. Fra nu af står den på finere madlavning, jagt og måske også en lille sejltur på Mariager Fjord. Læs hele interviewet her. Det blev bragt i Transportmagasinet den 18. april.
Egentlig skulle Poul Erik Christensen ikke have været i transportbranchen. Han skulle have været kok. Men faderen ville ikke acceptere det, så Poul Erik blev i stedet mekaniker.
- Mine to søskende var smørrebrødsjomfruer, og min far ville ikke have flere børn i restaurationsbranchen, forklarer Poul Erik Christensen.
Han kom i lære som autolastvognsmekaniker, som det hed dengang. Det var hos Christian Olsen, der var Morris- og Austin forhandler i Kongsgaard på Helgenæs.
Poul Erik Christensen er født og opvokset i Borup på Helgenæs, og Christian Olsen havde det eneste værksted i området. Her blev han som 14-årig sat i lære - ikke kun som mekaniker, men også som VVS-mand, maskinreparatør og smed.
- På landet skulle man kunne reparere alt, siger han.
- Engang blev jeg beordret til at lave et centralvarmeanlæg, der skulle svejses. Det havde jeg aldrig prøvet før - men min lærermester Christian Olsen svarede, at det sandelig var på tide at lære det. Så jeg blev sendt afsted for at klare opgaven. Så selv om jeg på papiret er udlært mekaniker, kan jeg også alt mulig andet.
Den første
jobsamtale
Det kom til at give bonus, da Poul Erik Christensen efter sin værnepligt søgte en stilling hos Aarhus Auto- og Traktorlager - forløberen for Topsted og Scania Biler i Aarhus.
- Da jeg var halvvejs igennem jobsamtalen med værkfører Danielsen, spurgte han, om jeg kunne svejse.
- Ja, svarede jeg.
- Hmm. Det siger I alle sammen, mumlede han. Tag en kedeldragt på og gå ud i smedjen. Der ligger nogle multiplex-rammer. Dem kan du lige svejse sammen.
- Resultatet blev perfekt, hvis jeg selv skal sige det. Det mente værkfører Danielsen nu ikke. Han nøjedes med at sige, at jeg nok kunne få det lært, hvis jeg strammede mig an. Desuden skulle jeg bestemt ikke forvente at få tilbudt jobbet. Der var jo så mange, der havde søgt stillingen.
Ja, ja, tænkte Poul Erik. Nu havde han jo også fået rammerne svejset sammen gratis.
- Jeg tog derfra og cyklede hjem til mit lejede værelse i Risskov. Her kom fruen i huset farende ned ad trapperne med et brev i hånden. Det var fra Aarhus Auto- og Traktorlager, som bad mig tage kontakt til værkfører Danielsen til en nærmere samtale omkring ansættelsen. Brevet var blevet afleveret, mens jeg cyklede hjem! Derfor var jeg fuld af selvtillid, da jeg dagen efter mødte op til den videre samtale med Hr. Danielsen.
- Det springende punkt i forhandlingerne var, om, at jeg skulle have 6,32 eller 6,38 kroner i timen. Det blev til 6,38 kroner, og jeg kunne starte på jobbet som rejsemontør i entreprenørlinien.
Avancement
til værkfører
Efter fire år, hvor Poul Erik rejser rundt i landet for at reparere entreprenørmaskiner, blev værkførerjobbet ledigt.
- Jeg spurgte min daværende kollega, om det ikke var noget for ham at søge den stilling. Nej! Han skulle i hvert fald ikke være værkfører. Så jeg søgte stillingen - og fik den!
- Det første, jeg måtte gøre, var at fyre min kollega. Han blev så stjernetosset, fordi det ikke var ham, der fik jobbet. Og han havde ikke engang søgt stillingen!
- Jeg var ikke særlig glad for at gøre det; men det var nødvendigt. Han var blevet helt umulig at arbejde med.
Ud fra den oplevelse vil Poul Erik aldrig anbefale nogen at søge et job som arbejdsleder i samme firma, hvor de har arbejdet som svend.
- Det kan give problemer, og man skal virkelig vise, at man kan noget.
Poul Erik var værkfører for entreprenørmaskiner og personvogne i 5-6 år, indtil firmaet skiftede navn til Topsted og flyttede fra Vestre Ringgade til Bredskiftevej. Dér var Poul Erik værkfører for de forskellige afdelinger inklusiv opbygninger i 17 år.
Mødet med FC
Efter værkførertiden kom Poul Erik Christensen på kontor som servicekonsulent for eftermarkedet. I 1987 blev han udnævnt til afdelingsleder og sælger for Topsteds nye afdeling i Hobro.
- Det var jeg i to år, fortæller Poul Erik.
- Det gik alt for stille, så jeg besluttede at forlade transportbranchen. Jeg ville være kromand!
Kromand?
- Ja! Jeg ville være kromand sammen med en af mine gode kammerater, Frode Rasmussen, som har Jysk Camping i Støvring i dag. Vi ville købe Havndal Kro og drive den sammen.
De to venner nåede dog aldrig at realisere drømmen. Samme år fjernede regeringen fradragsretten på repræsentation, og så blev ideen skudt ned.
Poul Erik havde egentlig sagt sin stilling op hos Topsted, men fik tilbud om at vende tilbage til Århus. Det ville han ikke - og så var det, at en højttalende ældre herre med gråt, strittende hår kom ind i billedet: Flemming Christensen fra SAWO Hydraulik.
- Flemming havde via min chef Christian Jørgensen fået at vide, at jeg var en god sælger og ikke ville forlade Hobro/Randers-området. Her manglede Flemming lige netop en mand. Det blev så mig.
Den anden
jobsamtale
Poul Erik startede i SAWO den 4. marts 1989 som sælger i Randers-distriktet.
- Jeg kan tydelig huske en episode i forbindelse med min ansættelse. Ole Mejdahl, som var direktør, startede med at fortælle mig, hvad han kunne give i løn. Den var jeg ikke helt tilfreds med.
- Til gengæld havde jeg set, hvad Flemming havde skrevet på sin blok som maksimumbeløb. I et kort øjeblik, da han viste det til Ole Mejdahl, fik jeg et glimt af det. De vidste ikke, at jeg kunne læse på hovedet!
- Det endte med, at jeg fik min vilje. Desuden fik jeg også mulighed for at passe mit politiske arbejde i det Konservative Folkeparti og mit borgerligt ombud som medlem af det lokale skatteankenævn.
Splittelsen af SAWO
Flemming Christensen fungerede som overdirektør i SAWO-koncernen og havde en direktør for hver af sine fire afdelinger: Container, Hydraulik, Industri og Vognfabrik.
- På et tidspunkt følte Flemming, at direktørerne og finansieringsinstituttet bestemte for meget. Han havde en idé om, at de tog hans selvstændighed. Ingen skulle bestemme over Flemming. Derfor blev enden på det hele, at divisionerne blev solgt fra til direktørerne.
SAWO Container blev solgt fra til de, som startede Micodan. SAWO Vognfabrik blev solgt fra. Nopa blev selvstændig, mens Erik Frederiksen købte HFR tilbage. Den havde jo tilhørt hans far i sin tid. Gelsted Vognfabrik blev lukket. Hydraulik-divisionen i Støvring og industri-divisionen i Herlev blev slået sammen til det, vi i dag kender som SAWO.
- Flemming har længe truet med at gå på pension, fortæller Poul Erik.
- I alle de år jeg har arbejdet for Flemming, har han altid talt om at ville trappe ned. Han vil for eksempel trappe ned fra 70 til 65 timer om ugen.
I dag har han Ivan Chrost som bestyrelsesformand og Torben Ude Petersen som adm. direktør, så nu kan Flemming godt trappe længere ned. Det har han også gjort. Han kommer stadig hver dag, men han går som regel hjem efter frokost.
Salg på
gensidig tillid
Poul Erik Christensen har altid haft et stort netværk, både privat og på arbejde. Det har resulteret i mange trofaste kunder. Mange af de kunder, han havde som rejsemontør for Aarhus Auto- og Traktorlager, har han også i dag som sælger hos SAWO.
- De er bare blevet ældre i dag, siger han.
- Måske er sønnen kommet ind i driften, men de har beholdt samarbejdet med mig. Det er jeg naturligvis meget glad for. Jeg har altid bygget mit salgsarbejde op på gensidig tillid. Jeg har hele tiden forsøgt at behandle mine kunder, som jeg ønsker at blive behandlet selv.
Under normalt forhold ville Poul Erik få en "lærling", som han kunne videregive sit job og erfaringer til; men sådan bliver det ikke. Det er en fuldt ud professionel person, som overtager efter ham.
- Han har i bund og grund været min konkurrent, da han sad som salgschef ved Højbjerg Maskinfabrik, siger Poul Erik.
- Dengang sloges jeg med ham på værdig vis. hans navn er Torben Ude Pedersen. Ham behøver jeg bestemt ikke vejlede. Vi kan måske besøge nogle kunder, som han ikke kender - men ellers behøver jeg ikke lære ham noget.
Mere skolegang
Hvis man skal bruge Poul Eriks karriere som rettesnor, så der et råd, som han gerne vil give videre til ungdommen i dag. Det handler om at gøre mere ved skolen.
- Jeg har været luddoven, fortæller han.
- Den skolegang, som jeg ikke fik, da jeg skulle have gået i skole, har jeg måttet tage som voksen. Det gælder både værkførerkurser og de forskellige Merkonom-kurser. Det var noget, som jeg måtte gøre om aftenen. Når jeg var færdig med arbejdet, kørte jeg i skole indtil kl. 22.
- Jeg startede på værkstedet, da jeg var 14 år. Det tror jeg ikke, at jeg vil anbefale nogen i dag. Det handler om at få sig en ordentlig grunduddannelse, mens man er ung, og så ellers indstille sig på at søge supplerende efteruddannelse..
Hvad så nu?
Poul Erik stopper arbejdet hos SAWO med udgangen af april. Det kan måske være, at der kommer et eller andet, som han kan hjælpe med - men ellers er det meningen at gå på pension.
- Det er ikke fordi, jeg ikke har noget at få tiden til at gå med.
- Nu blev jeg jo ikke kok. Kokkeuddannelsen har jeg måttet lære mig efterfølgende. Min lærer var køkkenchefen på Hørning Kro, og hun havde undervisning ved FOF i finere madlavning. Da hun holdt op med FOF-undervisningen, overtog jeg det. Siden 1986 har jeg undervist i finere madlavning på FOF-kursus i Mariager.
- Og jeg har den glæde, at nogle af mine kunder går til madlavning hos mig.
Ifølge PEC kræves der kun tre ting for at lave god mad.
1. Man skal kunne lide at lave mad.
2. Man skal have en vis form for fremsyn. Man skal kunne se resultatet for sig, før man starter.
3. Man kan ikke lave ordentlig mad uden friske råvarer.
Jagt tager også en temmelig stor del af Poul Eriks tid. Han har lige fået en ny jagthund. Den skal han lære ordentlige manerer.
Endelig har Poul Erik måske også et ønske om en lille båd.
- Jeg bor helt ned til Mariager Fjord. Her har jeg min egen svajpæl, så jeg bliver vist nødt til at købe mig en lille båd, siger han.
Det er ikke småting, som Poul Erik har været optaget af - både på arbejde og privat.
- Alle mine mange gøremål og lange arbejdstider har naturligvis ikke kunnet lade sig gøre, uden en stor forståelse fra min families side.
- Da vi holdt sølvbryllup, sagde min kone derfor også, at det faktisk kun skulle have været kobberbryllup. Så meget har jeg været væk fra hjemmet.
- Hun sagde det med et smil, så det er nok okay; men nu går den ikke længere. Mit barnebarn Niclas kræver samvær med sin kloge morfar.
Det sidste ord
Selv om den danske opbyggerbranche er noget trængt fra både svenske og tyske opbyggere, så tror Poul Erik, at den nok skal klare sig i fremtiden.
- Vi er håndværksmæssigt dygtige. Vi har rigtig gode håndværkere, ingeniører og konstruktører. Så længe vi har det, vil vi kunne klare os. Vi skal bare have kunden til at erkende, at håndværksmæssigt arbejde koster en lille smule mere end andet.
- Et eller andet produkt fra Tyskland eller Italien kan være rigtig godt på de markeder, som de er skabt til. Men de opfylder bare ikke de krav, som vi stiller her i Skandinavien. Vores vejr betyder, at materiellet skal kæmpe mod salt, sne, regn, slud og frost. Det går især ud over ledningsnettet og elektronikken.
- Derfor må vi være lidt højere oppe i kvalitet for at få noget materiel, som kan bruges herhjemme.
Det har vi altid gjort på de arbejdspladser, hvor jeg har været, slutter den snarlige pensionist.
Reception
Der er reception for Poul Erik Christensen på fredag den 29. april kl. 11.30-15.00 på SAWO's hovedkontor på Industrimarken 1 i Støvring.
Han glæder sig til at hilse af, over en kop øl og en spegepølsemad, så giv ham et ring og fortæl at I kommer.
