23948sdkhjf

Prestigefyldt pris til Hankook

Den koreanske dækproducent Hankook er blevet kåret til årets dækproducent på en messe i Tyskland. Nu vil Hankook frem i feltet.
Af Jesper B. Nielsen

Hankook har i forbindelse med den internationale udstilling Tire Technology Expo 2011 i Køln opnået den prestigefyldte pris "Tire Manufacturer of the Year". Et internationalt panel af 21 dækeksperter valgte Hankook på baggrund af de store fremskridt, den koreanske dækproducent har vist i det forløbne år.

Hankook øgede sidste år omsætningen væsentligt og opnåede trods stigende råvarepriser et gedigent økonomisk resultat. Virksomheden investerer i nye fabrikker worldwide.

Herhjemme fylder Hankook også meget både for personvogne, varevogne og lastbiler. Nordisk Dæk Import har solgt Hankook siden 1980'erne, og Hankook er i dag et kendt kvalitetsdæk verden over.

Hankook har som en af verdens hurtigst voksende dækproducenter store mål for de kommende år. I øjeblikket udvides produktionsfaciliteterne kraftigt i både Ungarn og Kina. En af Hankooks store målsætninger er at springe yderligere to pladser frem i feltet og i løbet af de kommende år blive verdens femte største dækproducent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078