23948sdkhjf

Dækbranchen er klar med nye uddannelser

Nye uddannelser til automekanikere og dækspecialister startede i marts. Dækbranchen håber også, at erfarne mekanikere supplerer deres viden.
Dækbranchens Fællesråd har nu efter et grundigt og gennemgribende forarbejde med højt kvalificerede kræfter fra egne rækker og i samarbejde med Autoteknisk Center Danmark, Mercantec i Viborg, Teknologisk Institut og nogle af branchens leverandører, udviklet en ny række uddannelser til alle, som arbejder med dæk. De første kurser blev holdt i marts.

- Mekaniker-lærlingeuddannelsen lægger desværre kun meget lidt vægt på området omkring dæk, siger direktør Volker Nitz, Dækbranchens Fællesråd.

- Når man tager i betragtning, hvor væsentlig en sikkerhedsfaktor dækket er, så er det rystende, hvor lidt der uddannes på området. Den viden, en mekanikersvend har oparbejdet, men også den uvidenhed og de unoder der hersker, bliver givet videre og ofte med både sikkerhedsmæssige og økonomiske konsekvenser til følge.

Dækbranchen er yderst tilfreds med, at der nu er kommet en reel uddannelse på plads. I Norge er det er decideret krav til dækfolk, før de overhovedet må skifte et dæk. De skal:

• gennemgå en basis uddannelse,

• vide hvordan benytter en STRO-bog.

I Tyskland er man faktisk så vidt, at der findes en reel vulkanisørmester-uddannelse, som tager næsten fire år.

- Set i lyset af hvor galt det kan gå ved fejlmonteringer og især fejlreparationer, er vi glade for, at uddannelserne nu er en realitet i Danmark. Vi håber, at de nye uddannelsestilbud også vil blive benyttet af autobranchens parter, så både nye, men også erfarne mekanikere, får suppleret deres eksisterende kompetencer med grundig, struktureret og fagmæssig korrekt viden om dæk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081