23948sdkhjf

Novo slår Mærsk som landets største firma

København: I mange år har landets to absolut største virksomheder, Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk, kæmpet om at være størst.

Men nu er Novo Nordisk for alvor løbet fra det store containerrederi.

Målt i børsværdi er Novo faktisk knusende tæt på at være dobbelt så store som Mærsk. En bedrift, der er fuldført på ganske få år.

Det viser nye tal, som investeringsbanken Nordnet har beregnet for TV2 Finans.

- Det er meget overraskende, at vi ser, Novo står så stærkt målt i forhold til Mærsk, som vi ser i dag. Hvis man havde forudsagt det for ti år siden, så havde folk trukket på smilebåndet, siger aktiestrateg i Danske Bank, Morten Kongshaug.

I 2003 var situationen faktisk lige omvendt. Her var det Mærsk, der kunne bryste sig af at være dobbelt så meget værd som Novo.

Men 2009 blev for Mærsk det skæbnesvangre år, hvor Novo Nordisk for første gang overhalede containerrederiet på Esplanaden, og i dag er medicinalfirmaet altså meget tæt fra at være dobbelt så meget værd som A.P. Møller-Mærsk.

Helt nøjagtigt er Novo 371 milliarder kroner værd på børsen, mens Mærsk må nøjes med 191 milliarder kroner målt ved middagstid torsdag.

- Novo har haft et fantastisk frugtbart marked, mens de har forsket og udviklet sig til den ene produktsucces efter den anden i de sidste ti år. Nu bliver diskussionen så, om A.P. Møller-Mærsk er fortidens kæmpe, mens Novo er fremtidens kæmpe, siger Morten Kongshaug.

- Jeg tror, at det er et forspring, som Novo får svært ved at tabe. Men det kræver, at Novo er opfindsomme og på banen med nye produkter hele tiden, tilføjer han.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.071