23948sdkhjf

Kombiterminalerne blev vristet fri af DSB

Banedanmark overtager de vigtige godsknudepunkter i Høje-Taastrup, Taulov og Padborg.
Banedanmark har overtaget kombiterminalerne i Høje-Tåstrup, Taulov og Padborg med tilbagevirkende virkning fra 1. januar 2011. Finansudvalget har godkendt transaktionen.

Det drejer sig om samlet 167,3 millioner kroner. En uafhængig mægler har sat værdien af Taulov til 88,8 millioner kroner, mens Høje Tåstrup bonner ud med 68,8 og Padborg med 9,7 millioner kroner.

Kombiterminalerne forblev hos DSB, da infrastrukturen i sin tid blev udskilt og overflyttet til Banedanmark. Selv om DSB kun transporter passagerer, blev godset bevaret i statsvirksomheden - oven i købet i ejendomsselskabet DSB Ejendomme, som udelukkende var interesseret i at få en så høj leje som muligt. Forhandlingerne om en overdragelse af kombiterminalerne til Banedanmark har trukket ud, efter at rapporten "Mere gods på banen" i oktober lagde op til et ændret ejerskab for terminalerne.

- Banedanmark er allerede i gang med investeringer i kombiterminalerne for 66 millioner kroner, som skal være færdige i år, oplyser transportminister Hans Chr. Schmidt.

Mellemregninger

Banedanmarks samlede bevilling reduceres med 7,5 millioner kroner i år og derefter årligt med 8,5 millioner kroner, hvilket svarer til nettolejeindtægten fra kombiterminalerne.

Værdien modregnes i DSB’s ordinære udbytte til staten for regnskabsåret 2011, hvis der er penge til det. I givet fald findes en alternativ løsning sammen med Finansministeriet.

DB Schenker Rail Scandinavia (tidligere Railion) driver kombiterminalen i Høje-Tåstrup frem til 2020 og meddelte i marts, at terminalens kapacitet mangedobles.

Det tysk-europæiske banegodsselskab droppede i januar 2009 planen om Køge som sit knudepunkt. En markedsanalyse bestilt af trafikministeriet bekræftede i efteråret 2010, at der - på det tidspunkt - ikke var basis for en kombiterminal ved den kommende banelinie fra København via Køge til Ringsted.

Den beslutning har vakt en del røre i transportbranchen, som gerne ser en komtiberminal i Køge, når Femer-forbindelsen står færdig i 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142