23948sdkhjf

Smøl bremser billige godstog

EU-kommissionen hæmmer udviklingen af banegods i Danmark, fordi embedsmændene i Berlaymont-bygningen tager sig god tid til at granske en miljøpræmie på 2,3 øre per tonkm.
EU-kommissionen hæmmer udviklingen af banegods i Danmark, fordi embedsmændene i Berlaymont-bygningen tager sig god tid til at granske en miljøpræmie på 2,3 øre per tonkm.

Baneafgifterne er for høje og bør sænkes, lød budskabet fra landets største banegodsoperatør under forhandlingerne i trafikministeriet om Århus-Kalundborg.

- Man lurepasser, så længe tilskudssagen ikke er afklaret. Det er vældig bekymrende, at den sag har ligget til godkendelse dernede i et år, siger adm. dir. Stig Kyster-Hansen, DB Schenker Rail Scandinavia A/S (tidligere Railion).

Miljøtilskuddet modsvarer cirka 8-10 procent af prisen, oplyser han. Den omkostningslettelse ville selvsagt gøre det lettere at markedsføre skinnegods fra Århus som et alternativ til færgeruten.

Trafikordfører Magnus Heunicke (S) mener, at de danske broafgifter kunne sænkes for godstog.

Selv inklusiv miljøtilskud er det stadig dyrere at transportere gods på jernbane i Danmark per kilometer i sammenligning med Sverige og Tyskland, konstaterer han.

Fortsætter flaskehals?

- Har ministeren planer for at udjævne denne forskel, således at Danmark ikke længere behøver at være økonomisk flaskehals for miljørigtig godstransport mellem Skandinavien og Nordeuropa? lyder et af den socialdemokratiske ordførers spørgsmål til transportministeren.

Ministersvaret får nok vente til en definitiv besked fra Bryssel.

Man skal kigge på strukturen i baneafgifter bl.a. Storebælt, hvis jernbanen skal tage mere gods, mener direktør Michael Svane, DI Transport:

- Vi taler ikke om 5-10 procent sænkning, men 25-30 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063