23948sdkhjf

EUs digitale dagsorden

Kommissionen indleder overtrædelsesprocedurer mod 20 medlemsstater på grund af manglende gennemførelse af reglerne på teleområdet
Europa-Kommissionen har udbedt sig oplysninger fra 20 medlemsstater, der endnu ikke har anmeldt foranstaltninger til fuldstændig gennemførelse i national ret af de nye regler på teleområdet.

Gennemførelsesfristen var den 25. maj 2011. Kommissionens anmodninger om oplysninger har form af såkaldte "åbningsskrivelser" i henhold til EU’s overtrædelsesprocedurer. De nye regler giver virksomheder og forbrugere nye rettigheder angående telefoner, mobiltjenester og internetadgang.

Forbrugerne får blandt andet ret til følgende:

* at skifte teleudbyder inden for blot én dag uden at skifte telefonnummer

* ret til klarere oplysninger om de tjenester, der tilbydes kunderne

* ret til bedre beskyttelse af personoplysninger på nettet.

Større retssikkerhed

Nye tilsynsbeføjelser til EU-Kommissionen og reguleringsbeføjelser til Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) vil skabe større retssikkerhed og gøre det lettere for teleselskaberne at vokse på et fælles europæisk marked for telekommunikation.

En hurtig og ensartet gennemførelse af de nye regler har høj prioritet ifølge den digitale dagsorden for Europa.

Selv om lovgivningsprocessen er i gang i alle EU-medlemsstater, og hovedparten af landene har underrettet Kommissionen om visse gennemførelsesforanstaltninger, har kun syv medlemsstater (Danmark, Estland, Irland, Malta, Finland, Sverige og Storbritannien) meddelt Kommissionen, at de har gennemført de nye regler fuldt ud.

De øvrige 20 medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet) skal svare på åbningsskrivelserne inden for to måneder.

Hvis de ikke gør dette, eller hvis Kommissionen ikke er tilfreds med svarene, kan Kommissionen sende de pågældende medlemsstater en formel anmodning om at gennemføre lovgivningen (i form af en "begrundet udtalelse" i henhold til EU-overtrædelsesprocedurerne) og i sidste ende anlægge sag ved EU-Domstolen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093