23948sdkhjf

Dyretransportører må kigge langt efter lovrevision

DTL protesterer mod udskydelse af justeringer i klippekortordning til 2014
Justitsministeriet bør ikke udskyde en revurdering af de uklare regler for dyretransporter, mener DTL.

- Der er behov for at se på de reelle problemer med at overholde reglerne og forlade ideen om, at straf er vejen frem, siger konsulent Lisbet Hagelund Hansen fra DTL.

En redegørelse fra Justitsministeriet om klippekortordningen for dyretransporter lægger op til en yderligere udskydelse til medio 2014, selv om ordningen er fra 2007. Den skulle oprindeligt have været revurderet i 2009. Klippekortordningen er velfungerende, konkluderes det i redegørelsen.

- DTL finder det kritisk, at klippekortordningen, der er en nyskabelse, først evalueres grundigt efter at have virket i 7 år, når der kan gives en voldsom sanktion som et klip for overtrædelser af regler, der er baseret på subjektive vurderinger. Der kan gives klip, uden at et dyr på bilen har lidt overlast, siger Lisbet Hagelund Hansen.

Et eksempel på dette er vurderingen af den hårfine grænse mellem, om et dyr er transportegnet eller ikke transportegnet, anfører hun.

- Derfor fremgik det også i forarbejdet til klippekortsordningen, at klip bør kunne gives for overtrædelser af regler, der er af objektiv karakter. En evaluering af hvad dét betyder er helt central og af stor betydning for vognmændene. Der kan gives en voldsom sanktion som et klip for overtrædelser af regler, der er baseret på subjektive vurderinger. Der kan gives klip, uden at et dyr på bilen har lidt overlast, påpeger DTL’s dyretransportkonsulent.

- Et problem for chaufføren er for eksempel, at et dyr går fint på bilen, men halter når det går ud. Dyret har måske tidligere haft en skade, som er blevet belastet under transporten og blevet synlig igen. Dette har chaufføren ikke en chance for at se og derved hindre transporten. Han straffes med 7000 kroner og et klip og er på vej til at miste sit levebrød, slutter Lisbet Hagelund Hansen.

Færre forseelser

Retten til at transportere dyr frakendes betinget ved det tredje klip inden for tre år, og derefter falder hammeren ved den første overtrædelse i de næste tre år med inddragelse af tilladelsen.

Sidste år blev 1139 transporter kontrolleret, hvoraf der var i alt 232 forseelser ved 155 transporter eller knap 14 procent. De foregående tre år lå denne andel på over 20 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109