23948sdkhjf

AGV-løsninger vinder udbredelse

Små robotter med forudbestemte ruter vinder mere og mere indpas, når der skal flyttes paller på gulvet eller stables højt på lagrene. Firmaet Rocla er langt fremme med AGV-løsninger til danske kunder.
Automated Guided Vehicles (AGV-teknologien) har gjort sit indtog i den interne logistik. Det er i sig selv ikke nogen nyhed. Det nye er, at omfanget af løsninger og fokus på innovative integrationer aldrig har været større.

Rocla har en AGV-løsning til opgaven, hvad enten der skal flyttes paller til/fra lokationer på gulvarealer i lager- og produktionsområder, eller der skal dybdestables i lagerområder, håndteres paller i smalgange (VNA) eller optimes i plukkeområder.

Netop den nyeste Rocla AGV-løsning til plukkeopgaver er innovativ og samtidig mere skånsom for medarbejderne, som er i disse jobfunktioner.

AGV’en skal ikke, som en konventionel plukketruck, først "stiges på", tændes, køres, stoppes og "stiges af", før plukkeopgaven kan gennemføres. Trucken har en forudbestemt rute, og plukkemedarbejderen får besked via skærm eller head-set, hvad der skal plukkes på den enkelte lokation.

- Rocla AGV har været på markedet i mere end 30 år, og vores erfaringer med AGV giver os i dag en uvurderlig basis for, hvorledes vi udvikler fremtidens AGV’er, fortæller business manager Einar Løfgren, der er salgsansvarlig for Roclas AGV-løsninger.

- De AGV-løsninger, vi primært laver, bygger på maskiner, hvor vi anvender den høje kvalitet og ekspertise, som vi har fra vores konventionelle lagermaskiner som reach truck, smalgangstruck og stablere.

- Desuden har vores kunder den fordel, at de hele tiden har højeste sikkerhed for at maskinerne er i operation. Reservedele og teknisk assistance skal ikke rekvireres fra udlandet eller koster unødvendigt meget. Vores kunder er meget tilfredse med vores høje prioritering af service- og reservedelstilgangen.

I salgsforløbet beregner Rocla altid en tilbagebetalingstid.

- Normalt er en AGV-løsning tilbagebetalt over en meget kort periode på tre-fire år, fortsætter Einar Løfgren.

- For at holde det, skal vores løsninger virke 100 procent. Vi får ikke tilfredse kunder, hvis AGV’en står stille i for lang tid. AGV’en er jo en del af hele processen og skal ikke ses som en enkeltstående løsning.

Mange ny projekter

Rocla modtager mange henvendelser fra virksomheder, der undersøger muligheden for AGV eller har besluttet sig for, at AGV skal være en del af den fremtidige interne logistik.

- Vi har en projektliste på cirka 25 store virksomheder, der er i markedet for AGV-løsninger, fortæller Einar Løfgren.

- Specielt er det håndtering af paller, som har øget interessen for AGV, men også vores smalgangsløsning er blevet rigtig godt modtaget.

Rocla er ikke alene om at skabe succesen. Mange af kunderne bruger rådgivere, partnere og interne arbejdsgrupper i virksomheden, når de store projekter skal implementeres. Det kan indebære investeringer i WMS-systemer, ændret lagerteknik, PLC koordinering mv.

- Vi har selv et samarbejde med forskellige rådgivere, som kan bistå kunderne, så vi kan få en så optimal implementering af systemerne hos kunderne, siger Einar Løfgren.

Nyeste skud på stammen

Den seneste AGV-kontrakt er indgået med Elopak Denmark, som er producent af Pure-Pak kartoner og emballageløsninger til mejeri- og juicesektoren.

Løsningen til Elopak Denmark består af AGV smalgangstrucks, som afløser konventionelle smalgangstrucks på færdigvarelageret i en såkaldt 24/7-driftssituation. Det vil sige, at der arbejdes 24 timer sy dage om ungen.

Desuden er der implementeret en AGV, der transporterer færdigpakkede paller fra produktion til udlæsningsområde og laboratoriet.

AGV

Automated Guided Vehicle (AGV) - eller på dansk et automatisk styret køretøj - er mobil robot, der følger markører eller ledninger i gulvet. De bruges for det meste til at flytte materialer rundt på en fabrik eller varer på et lager.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094