23948sdkhjf

Akseltrykket sættes op for sættevogne og påhængsvogne

Trafikstyrelsen er klar til at hæve det samlede akseltryk for sættevogne og påhængsvogne fra 24 til 30 ton under visse betingelser. Det viser et brev, som netop er blevet sendt til høring i branchen.
En af betingelserne er, at vognene får fire aksler. Desuden gælder følgende betingelser:

* For sættevognenes vedkommende skal to af akslerne være tvangsstyrede eller selvsporende.

* For påhængsvognene skal der være én foraksel og en 3-akslet bogie med to faste aksler. Men der er yderligere restriktioner for påhængsvognene:

* Der er et maksimal tilladt bogietryk på 70 procent af totalvægten.

* For kærrer skal forreste aksel være selvsporende, når bogietrykket overstiger 22 ton. Så vil kærren kunne godkendes med 24 ton tilladt bogietryk.

Stor gevinst

- Hvis forslaget går igennem, bliver det en stor gevinst for effektiviteten i transporterhvervet, siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm, som har været meget glad for samarbejdet med Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet.

- Den 1. juli fik vi en generel forøgelse af totalvægte og akseltryk for lastbiler. Nu kommer denne opfølgning.

- Vi har dog stadig et stort ønske om at få 50 ton totalvægt på 6-akslede vogntog. Den sag har vi ikke glemt, siger han.

DTL - og de øvrige høringsberettigede parter - skal komme med deres høringssvar til Trafikstyrelsen senest den 24. august 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067