23948sdkhjf

EU så langt efter danske toldere

EU-eksperthold besigtiger grænsekontrollen til Sverige. - Vi er ikke mistænksomme, lyder den foreløbige dom.
EU-eksperthold besigtiger grænsekontrollen til Sverige. - Vi er ikke mistænksomme, lyder den foreløbige dom.

19 minutter tog det, da et eksperthold fra EU-Kommissionen torsdag besigtigede den omstridte nye danske grænsekontrol til Sverige.

Men så inkluderede besøget ved betalingsanlægget ved Øresundsbroen også et improviseret pressemøde med EU's direktør for migration og grænser, Belinda Pyke, samt tolddirektør i Skat, Erling Andersen.

Til gengæld var der ingen toldere på arbejde denne regnfulde dag, hvilket dog ikke overrasker Belinda Pyke.

- Vi har valgt at komme på en dag, som var passende for myndighederne. Og vi forstår, at de har et kontrolsystem som ikke offentliggøres, og vi ønsker ikke - kunstigt - at få lavet sådanne kontroller.

- Vi har ikke brug for at lave et stort cirkus af det. Vi ønsker at forstå, hvordan systemet fungerer, forklarede direktøren den fremmødte danske presse.

Erling Andersen mener heller ikke, at der er nogen grund til at fremvise de danske toldere.

- Det er sådan, at vi planlægger vores stikprøvekontroller, og Kommissionen har ønsket at se Øresundsbroen og har ønsket at se motorvejsoverkørslen ved Frøslev, og så skulle kalenderne passe sammen.

- Og det blev så i dag. Kommissionen har ikke ønsket, at vi skulle lave en speciel kontrolforestilling, forklarede tolddirektøren i Skat, inden han fremviste og beskrev betalingsanlægget på den svenske side af Øresund for eksperterne fra Bruxelles.

At der var brug for en forklaring stod hurtigt klart, da en af eksperterne tog fejl af de to lande.

- No, no. Denmark is that way, måtte han have indskærpet.

Ifølge Belinda Pyke er besøget en del af den "fortsatte dialog med den danske regering om implementering de nye toldforanstaltninger".

Og her ønsker EU at forhindre, at de ikke bliver en "systematisk grænsekontrol", som hun udtrykker det efter rundvisningen:

- Vi er ikke mistænksomme. Vi får bare informationer.

Derefter satte Skat og EU's folk sig ind i en minibus og kørte tilbage mod Danmark og næste stop under besøget, Frøslev. Uden at betale bropenge.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094