23948sdkhjf

Den Maritime Pris 2011

Vil du have indflydelse på, hvem der skal have Den Maritime Pris i år? Så skal du nominere en virksomhed, person eller organisation senest den 6. oktober 2011
Prisen er indstiftet af økonomi- og erhvervsministeren og består af et kunstværk. Prisen tildeles en virksomhed, person eller organisation, som har ydet en særlig indsats for at skabe innovation og vækst i den maritime sektor i Danmark til gavn for danske virksomheder eller det danske samfund.

Enhver kan foretage nominering til prisen af enten en virksomhed, en person eller en organisation. Man kan dog kun foretage én nominering. Det er muligt at nominere sig selv.

De indkomne skriftlige nomineringer vurderes af en uafhængig dommerkomité.

Ønsker man at foretage en nominering, skal man udfylde en særlig nomineringsblanket, som kan hentes på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Blanketten indsendes senest den 6. oktober 2011 til Søfartsstyrelsen.

Søfartsstyrelsens hjemmeside findes her: http://www.soefartsstyrelsen.dk/Sider/Forside.aspx

Tidligere vindere

Prisen, som uddeles hvert andet år, blev første gang uddelt i 2007.

Tidligere vindere af den Den Maritime Pris har været:

2007: Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller.

2009: Preben Terndrup Pedersen, professor ved Danmarks Tekniske Universitet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078