23948sdkhjf

Far og to piger kvæstede i trafikulykke

En tysk far og hans to døtre er indlagt på Rigshospitalet efter en trafikulykke på Køge Bugt Motorvejen.
En tysk far og hans to døtre er indlagt med alvorlige kvæstelser på Rigshospitalet i København, men meldes ifølge Midt- og Vestsjællands Politi uden for livsfare efter en trafikulykke fredag på Køge Bugt Motorvejen.

Den tyske families varebil kørte op bag i en lastbil, hvis fører slap uskadt omend stærkt chokeret.

Ulykken skete på motorvejen ved afkørslen til Greve.

- Pigerne lå i varerummet, da ulykken skete, fortæller vagtchefen i Midt- og Vestsjællands Politi.

Det er forbudt at ligge i varerummet. Motorvejen blev spærret i nordgående retning som følge af ulykken.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078