23948sdkhjf

Kampagne i Herning

Trafiksikkerhed i Øjenhøjde 2011 åbner sæsonen i Herning.
Danmarks største trafiksikkerhedskampagne kommer til Transport 2011 i Herning. Det sker lørdag den 9. april på familiedagen fra kl. 9.00 – 17.00 i hal G. Målet er igen at undervise børn i aldersgruppen 8 – 12 år i, hvordan de omgås store lastvogne i trafikken.

Det er partnerne DTL, 3F Transportgruppe, Danske Fragtmænd, Volvo Lastvogne, OK a.m.b.a., Bridgestone og Børneulykkesfonden, der dermed påbegynder sin niende sæson med besøg på de danske folkeskoler og ved særlige events, som her i Herning.

Mere end 65.000 børn har allerede modtaget undervisningen, og transporterhvervet og de involverede partnere håber med kampagnen at være med til at etablere en bedre og mere hensigtsmæssig trafikadfærd og dermed reducere antallet af ulykker, hvor lastbiler er involveret.

Geografisk fokuseres der i 2011 på Nordsjælland, Storkøbenhavn og Bornholm.

Skole-kampagneperioden kører fra uge 15 til og med uge 21. Mere end 70 skoler har tilmeldt sig og kampagnen vil så vidt muligt tilgodese alle de skoler, der har ønsket at få besøg.

Derudover vil kampagnen deltage på Transport 2011 på åbningsdagen den 6. april, på familiedagen den 9. april, på Gl. Estrup Marked den 28.maj, på Langelandsfestivalen den 30. juli og på Egeskov Slot den 6. august.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079