23948sdkhjf

Den største af de mindste

Det er den største blandt de små - og markedets mest kompakte elektriske gaffeltruck, som Still nu præsenterer. RX 50 hedder den - og skal afløse en af verdens mest solgte el-trucks hidtil.
Det er en satsning af de helt store, når Still nu går ind og finder en afløser til deres største salgssucces, den trehjulede elektriske truck R50.

Således står modelbetegnelsen “50" allerede på den mest solgte tre-hjulet el-truck med baghjulstræk i verden. Mere end 90.000 eksemplarer af denne model er rullet ud af samlebåndet på Still-fabrikken i Hamburg siden introduktionen i 1977, og man håber på, at den nye RX50 bliver mindst lige så populær.

I hvert fald har Still gjort sig umage med at skabe en endnu bedre og endnu mere effektiv truck, som fortsætter de stolte traditioner for 24-volt trehjulede gaffeltrucks.

Den nye RX 50-serie har inden den rigtig er kommet i handelen allerede imponeret omverden. Den har netop fået den tyske IF-Product Design Award 2011.

At vinde denne pris er et bevis på en vellykket kombination af form, funktion og egenskaber.

RX 50 er den mest kompakte gaffeltruck i sin klasse med lasteevne fra 1,0 til 1,6 ton. Truckens smalle mål gør, at den kan arbejde i områder med meget snævre gangbredder, for eksempel på et lager eller på laddet af en lastbil.

Fleksibel

RX 50 er en meget adræt all-round truck velegnet til områder, hvor det er nødvendigt at stable eller flytte varer på en fleksibel måde fleksibelt.

Selv om pladsen er begrænset vil den specielle variant RX 50-10 Compact vil passe ind en gangbredde på kun 2888 mm. Et så snævert arbejdsområde taler for sig selv. El-trucken er kun 1980 mm høj og 990 mm bred, så den kan let køre gennem en kun to meter høj og en meter bred dør.

Den nye RX 50 er udstyret med den energibesparende funktion Blue-Q som standard, hvilket sparer op til 12 procent energi afhængigt af anvendelsen og indretningen af trucken.

Dette er et plus for miljøet, fordi hver kilowatt time sparet, sparer 575 gram CO2. Det betyder også lavere energiforbrug. Stills beregninger viser, at en virksomhed med 3-holdsskift kan spare op til 1000 euro på energiforbruget.

Brugervenlig

Som fører føler sig med det samme hjemme i sædet af den nye RX 50. Der er samme komfort som i Stills større el-trucks RX 20 og RX 60.

Via displayet har føreren alle tilgængelige oplysninger på et øjeblik, og den hydrauliske kontrol er nem at betjene. Displayet giver føreren direkte adgang til at føre programmer, styre projektørerne og vinduesviskerne. Føreren kan vælge mellem fem kørselsprogrammer. Køreegenskaberne og den præcise udførelse af alle kommandoer øger sikkerheden.

Store vinduer i sikkerhedsbøjlen sikrer optimal synlighed opad og fremad. Så kan føreren udføre sit arbejde mere effektivt, hurtigt og sikkert.

Individuel styring

Føreren kan nemt tilpasse udstyret til RX 50, så det bliver individuelt tilpasset den enkelte. Det gælder for eksempel styringen, hvor der er fire forskellige enheder at vælge imellem: multi-håndtag, fingertip-kontrol, mini-levers eller joystick. Det er en mulighed, som kun Still tilbyder.

En anden egenskab ved RX 50 er det meget lette batteriskift. Batteriet kan skiftes lige på det sted, hvor trucken arbejder - og uden brug af kran! Kørsel til og fra ladestationen bliver unødvendig. Den sparede tid kan bruges til produktivt arbejde.

Den elektriske AC-motor er indkapslet og vedligeholdelsesfri. Den er også driftssikker i støvede eller fugtige miljøer. Vedligeholdelse er kun påkrævet for hver 1.000 timers drift eller en gang om året.

Stille lancerer RX 50 som en "holdspiller" med masser af individuelle tilpasningsmuligheder, og så kan den integreres i Stills FleetManager eller et andet transportsystem.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094