Alkolåsen vinder frem
Flere og flere virksomheder sætter alkolåse i deres biler , siger Jan Winum Povlsen, som har arbejdet med alkolåse de seneste to år.
En alkolås er ikke særlig kompliceret. Til gengæld er den uhyre effektiv. Hjertet i alkolåsen er en brændselscelle, som måler alkoholprocenten i den luft, der pustes ind via et personligt mundstykke. Et display viser, hvordan alkolåsen bruges. Der kommer små meddelelser som "pust", "godkendt", "pust igen" mm.
På tastaturet kan der tastes koder, så brugen af alkolåsen kan afgrænses til bestemte personer eller bestemte perioder. Der kan også taste forskellige programmer, som bliver pålagt af myndighederne. Det kan være, at der eksempelvis skal være såkaldte rullende tests, hvor man skal puste i alkolåsen flere gange hver time for at holde bilen kørende. Endelig indeholder alkolåsen en lille printplade og et RAM-kort, som gemmer alle hændelserne. Kortet skal tømmes for data med jævne mellemrum, og det foregår på et af de godkendte centre.
Venter ikke på lovgivningen
- Netop fordi alkolåsen er effektiv, er den allerede indført i mange lastbiler og taxaer, hvor vognmands-firmaerne dels vil beskytte køretøjet og lasten, men også vil beskytte chaufføren. Samtidig har denne alkoholforanstaltning en god signalværdi overfor omgivelserne. At transportbranchen på den måde sætter fokus på alkohol og kørsel, kan vi alle kun være tilfredse med. Jo færre alkoholpåvirkede i trafikken, desto bedre, fortæller direktør Jan Winum Povlsen fra firmaet Jawin, der er importør af alkolåsen SmartStart.
Flere mærker
På verdensplan findes der tre godkendte alkolås-mærker, der er godkendt til kørekortsprogrammet. To af dem sælges på det danske marked: SmartStart og Dräger. Dertil kommer en lang række alkometre, som måler alkoholpromillen, men som ikke forhindrer alkoholikeren i at starte bilen.
- For eksempel er der én af mærkerne, der har en knap, som slår låsen fra. Det betyder, at bilen kan startes, uanset om man har en høj promille eller ej. Disse produkter er ikke godkendt som en egentlig alkolås, men de er egnede til de personer, som selv vil tjekke om de kan køre, eller om de skal tage en taxa hjem. Men
måleresultatet er kun vejledende, og produktet vil ikke blive godkendt som alkolås, siger Jan Winum Povlsen.
Marked for alkolåse
Hvert år bliver 15.000 spritbilister dømt og mister kørekortet. Undersøgelser viser, at der er cirka 80.000 alkoholikere i Danmark, og at 60.000 af dem har kørekort. Hvad man ikke ved, er, hvor mange af de dømte, der vil tage imod tilbuddet om en alkolås og få lov til at køre i bilen et år tidligere end ellers.
- Det handler om at skabe en accept af, at en alkolås er menneskelig løsning på et problem for en vis gruppe mennesker, siger Jan Winum Povlsen.
- Alkolåsen kan hjælpe alkoholikeren til at bevare sit arbejde og beholde sin familie. Men det kræver, at vi arbejder på at få skabt en holdningsændring i befolkningen.
- Flere politikere er med på denne idé. Det er rådet, Sikker Trafik også.
- Personligt tror jeg, at de fleste, der mister kørekortet, gerne vil ud og køre bil igen. Jeg forventer, at ca. halvdelen af de 15.000 dømte, der vil anskaffe eller leje en alkolås. Det giver et marked på mindst 7-8.000 alkolåse.
Dertil kommer så det kommercielle marked, hvor firmaer investerer i alkolåse, fordi man gerne vil hjælpe de medarbejdere, der har et alkoholproblem, eller fordi der indføres alkolåse som et led i en alkoholpolitik
Kan alkolåsen snydes?
Selvfølgelig er der mange, som har forsøgt at omgå alkolåsen, når den først er blevet installeret i bilen.
- Nogle forsøger at få andre til at puste for sig. Men hvem vil puste for en fuld?, spørger Jan Winum Povlsen:
- Det er faktisk meget få. Vi har set eksempler i udlandet på, at det for eksempel kunne være en kone, der får bank, eller en stor knægt i familien, som ikke ved bedre. Der er også nogle, som har forsøgt sig med forskellige udstyr som en cykelpumpe eller en ballon fyldt med luft. For at imødegå det, kan man indstille alkolåsen, så bilisten skal brumme samtidig med, at der pustes. Sådan fungerer alle alkolåse i USA i dag. Der har alkolåsen også et indbygget kamera, der tager tre billeder, mens der pustes.
Alkoholpolitik i USA
Amerika har haft en alkolås-politik i mere end 20 år, fortæller Jan Winum Povlsen:
- I USA mister bilisten ikke kørekortet, men kun retten til at køre bil uden alkolås. Myndighederne derovre har den holdning, at man er syg, hvis man kører bil med alkohol i blodet – og syge mennesker skal hjælpes til at komme på ret køl igen - så de ikke miste både arbejde og familie. Amerikanerne har alkolåsen som ét ben i deres behandling. Et andet ben er de såkaldte Alkohol- og Trafikprogrammer (A&T), som vi også har herhjemme, og som går ud på at samtale sig til en forståelse og accept af, at man er alkoholiker.
Dommeren
inde i billedet
- Det tredje ben er dommeren. Han afgør, hvordan straffen skal være, og under hvilke vilkår, alkolåsen skal bruges. Det kan være, at dommeren bestemmer, at man kun må køre til og fra arbejdet eller kun i et vist tidsrum. Bilisten kommer så til samtale med dommeren hver 14. dag eller en gang om måneden, og skal forklare, hvordan det er gået siden sidst. Det bliver så sammenholdt med de oplysninger fra alkolåsens hukommelse. Jo bedre adfærd, desto mere åbner dommeren op for kørslen. Hvis der bare sættes en alkolås i en bil uden også at have den menneskelige side med, får personen ikke løst sit problem.
Andre landes alkoholpolitik
- I Europa er især lande som Sverige, Finland, Holland og Frankrig også langt fremme med politiske og praktiske tiltag, herunder alkolåse, der skal mindske problemet med alkoholiserede bilister. Også i Danmark, hvor Justitsministeriet inden længe vil fastsætte rammerne for en fremtidig alkolåspolitik
Hvordan myndighederne vælger at gribe alkolås-politikken an, varierer fra land til land, forklarer Jan Winum Povlsen.
- I Sverige er det besluttet, at en læge skal følge den dømte i kørekortsprogrammet . Det betyder, at bilisten skal – hvis denne vil følge programmet – betale 50.000 kroner til lægen for et helt program. Det motiverer jo ikke ligefrem alkoholikeren til at deltage.
- På den anden side har myndighederne i USA valgt at lade det offentlige lægge personale til, ud fra den holdning, at man problemet forebygges, vil det især hjælpe de unge alkoholikere. Og dermed være med til at dække op for kriminalitet.
I Danmark ser man naturligvis på Sverige, men følger også Finlands politik. Jeg tror med, at det ender med et typisk dansk kompromis, hvor man tager lidt fra det ene og lidt fra det andet.
- om det så ender med at blive godt nok, vil tiden vise. Indtil videre er der skabt en stor interesse for sagen herhjemme, og så må vi smede, mens jernet er varmt.
- Det handler først og fremmest om at komme i gang. Så kan vi altid tilrette indsatsen efter forholdene, slutter Jan Winum Povlsen.
Under 1,2 ‰ – Køre efter to år med alkolås.
Over 1,2 ‰ første gang – Køre efter to å med alkolås.
Over 1,2 ‰ gentagne gange – Skal have alkolås i for at køre.
Over 2,0 ‰ – Skal have alkolås for at køre..
