Bedre til tjek af køre/hviletid
Nu kan motorcykelbetjente i Midt- og Vestsjælland hurtigt og effektivt kontrollere køre/hviletider. De har fået den såkaldte DigiFob.
- Ifølge flere af betjentene er DigiFob'en væsentlig hurtigere end PDA-håndcomputerne til at scanne et førerkort for eventuelle overtrædelser af køre/hviletidsreglerne, forklarer Ole Frandsson fra OptiPro Management, som forhandler produktet.
DigiFob'erne er også meget enklere at betjene, fordi aktivitetsdata, opsummerede tid og overtrædelser bladres igennem med et enkelt tryk på en knap.
Præcist værktøj
Endelig giver de en præcis validering af overtrædelserne i overensstemmelse køre/hviletidsreglerne.
- Det er et rigtig smart og effektivt værktøj, som sparer tid og unødvendige udskrifter fra fartskriveren - og så koster langt mindre end de normale PDA'er, fortæller Ole Frandsson.
- Nordjyllands Politi har brugt DigiFob ved vejkontroller siden efteråret 2009.
DigiFob er også "pædagogisk" i forhold til chaufføren, fordi han hurtigt får et overblik over aktiviteter og overtrædelser. Produktet har siden årsskiftet også været anvendt i forbindelse med undervisningen i køre/hviletidsregler på AMU Syd, hvor alle faglærer er blevet udstyret med en DigiFob.
Læs mere om produktet på hjemmesiden: www.digisys.dk