Noter
KORT NYT: Læs om AncoTrans, der åbner kontor i Gøteborg - Busvognmændene, som skifter fra Dansk Industri til Dansk Erhverv - Comlog Vehco, der flytter.
It-virksomheden Comlog-Vehco, som sælger flådestyringssystemer til transportvirksomheder, flytter til Lindholm brygge i Nørresundby. Firmaet har haft hovedsæde i Aabybro siden stiftelsen i 1980. Sidste år blev Comlog overtaget af den svenske flådestyringsproducent Vehco, Göteborg
AncoTrans i Sverige
Den danske transportvirksomhed Anders Nielsen & Co. åbner afdeling i Sverige. Der er netop åbnet kontor i Göteborg med fem svenskregistrerede trækkere og chauffører. Der er også lavet aftaler med fem vognmænd, der kører som underleverandører til afdelingen. Ancotrans har hovedkvarter i København med afdelinger i Århus og Hamborg. Selskabet har 130 ansatte og 450 trækkende enheder.
Q8 Padborg
moderniseret
n Q8 på Frøslev Motorvej Vest i Padborg er blevet moderniseret med et Qvik to Go-koncept. Nu er der mere at vælge imellem for lastbilschaufførerne, der udgør størstedelen af kunderne. - Grundidéen er, at det skal være nemt at få fat i populære og gode fødevarer, når man er på farten, siger tankens forretningschef Dorte G. Christiansen, som også er begyndt at bage brød.
TA går med i Dansk Erhverv
Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening (TA) har pr. 1. januar 2010 meldt sig ind i Dansk Erhverv. TA organiserer cirka 250 virksomheder inden for turistbuserhvervet. Det svarer til 90 procent af alle vognmænd indenfor denne del af transporterhvervet. På overenskomstområdet tegner TA overenskomster med LO-forbund for turistbus-, handicap-, rute- og taxichauffører samt for mekanikere og rejseledere.
.