23948sdkhjf

Havnekonference to dage i november

TØF inviterer i samarbejde med Danske Havne, Danske Speditører, Danmarks Rederiforening og DI Transport til Havnekonference i november. Deltagerne får blandt andet mulighed for at være journalister for en time!
Der bliver sat fokus på samarbejde og vækst i havnene, når TØF arrangerer havnekonference den 16.-17. november 2010 i Horsens.

To-dages arrangementet starter med et aftenarrangement tirsdag den 16. november, hvor der udover middagen vil være et fagligt indslag om den forestående revision af havneloven. Regeringen skal blandt andet have nedsat et havnelovsudvalg, og det skal nok give anledning til en pæn aftendebat.

Ellers er det om onsdagen den 17. november, at den store konferencedag finder sted med den tidligere DR-journalist Trine Sick som ordstyrer.

Michael Svane, direktør for DI Transport og TØF-formand vil sammen med Danske Havnes formand byde velkommen til en dag, hvor man blandt andet får svar på følgende spørgsmål:

• Hvorfor skal man som rederi overhovedet anløbe en dansk havn?

• Hvordan tiltrækker havnene på kontinentet nye kunder?

• Hvordan kan havnene spille en større rolle i den kommunale erhvervspolitik?

• Kan havnene overhovedet skabe værditilvækst i logistikken?

• Hvordan kan havnene give sine kunder flere ydelser på hylden?

• Kan infrastrukturen til og fra havnen udnyttes endnu bedre, end den bliver i dag?

Journalister for en dag

Der bliver også en workshop, hvor alle konferencens deltager får mulighed for at give sit bidrag.

Vi forestiller os, at Danmark i 2020 har fået skabt en effektiv søtransport i samspil med de andre transportaktører i Danmark.

Succes’en er så stor, at udenlandske journalister strømmer hertil for at se, hvordan Danmark har båret sig ad. Hvad vil journalisterne komme til at se? Hvad vil de skrive hjem om? Det skal deltagerne beskrive.

Sidst på dagen vil et braskt – men retfærdigt dommerpanel se nærmere på besvarelserne. Havnekonferencen vil slutte kl. 15.30.

Læs mere på TØFs hjemmeside, www.toef.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078