23948sdkhjf

Faldet foregår i fem stadier

Ny bog om virksomheders vej fra storhed til undergang. Der er klare tegn, når det begynder at gå den gale vej, hævder forfatteren. Det gælder for ledelsen om at kunne se faresignalerne og reagere.
Det er ikke en naturlov, at de største og mest magtfulde virksomheder altid vil være på toppen. Alle kan falde – og de fleste gør det før eller siden. Men hvordan falder de? Kan faldet spores tidligt? Kan det undgås, og kan man rette op på faldet, når det først er begyndt?

Det er sådanne spørgsmål, som den amerikanske forfatter Jim Collins søger svar på. Han har undersøgt firmaer som Motorola, HP og Bank of America og forsket i, hvordan de er gået ned.. Arbejdet har afsløret, at faldet har fem stadier.

1. Hybris affødt af succes.

2. Udisciplineret jagt på mere.

3. Benægtelse af risici og farer.

4. Fortvivlet søgen efter frelse.

5. Overgivelse og død.

Selvskabt

Collins hævder, at virksomheders fald i høj grad er selvskabt, og vejen til helbredelse ligger i virksomhedens egne hænder.

"En virksomhed er ikke fange af sine omstændigheder, sin historie eller af de nederlag, den han lidt", skriver han.

Der er håb, og virksomheder kan rejse sig igen – men det kræver, at ledelsen opdager de første tegn på undergangen tidligt. Collins fem stadier kan være en hjælp til at lave en diagnose af virksomhedens helbred.

Bog på dansk med engelsk titel

Man skal ikke lade sig skræmme af, at bogen har en engelsk titel: "How the mighty fall". Den danske undertitel er "Hvorfor nogle virksomheder aldrig giver op" og alle bogens 230 sider er på dansk – oversat af Annemette Goldberg.

Bogen er delt i to dele. De første 130 sider er en gennemgang af de fem stadier, som Collins har konstateret i sin analyse af virksomheder, der er gået til grunde. Et af hans eksempler er Bank of America, som i 1980’erne var verdens største bank. På to år – fra 1984 til 1986 - gik banken fra en nettoindtjening på 600 millioner dollar til nogle af de største tab, bankhistorien nogensinde har oplevet.

Den anden halvdel af bogen består af en række appendiks, der giver eksempler på virksomheder, der er faldet, og virksomheder, som har fået vendt udviklingen. Her finder man også beskrivelse af nogle af de virksomheder, som bukkede under i den seneste finanskrise i 2008.

Hvorfor store bukker under

Bogens formål er at undersøge, hvorfor nogle af historiens største virksomheder og mægtige organisationer er bukket under. Ikke for at hovere, men for at undersøge, hvad vi kan lære og overføre på vores egen situation.

Formålet med bogen er at fremlægge et så velfunderet perspektiv på, hvordan nedgang kan ramme selv dem, som forekommer uovervindelige – og dermed give ledere en bedre mulighed for måske at undgå den tragiske skæbne.

Titel: How the Mighty Fall - og hvorfor nogle virksomheder aldrig giver op.

Forfatter: Jim Collins.

Pris: 229,95 kroner (inkl. moms).

Forlag: L&R Business.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078