Nyt træk fra Brdr. Plagborg
Brdr. Plagborg og Nolako i tæt samarbejde om at skræddersy træk.
Opbygninger er udført i Alu-team BR 146 Alu-Wood. Det er et panel, der er udviklet af Alu-team og består af en trækerne pålimet aluplade på begge sider.
- Den store fordel ved Alu-wood er, at man ved en metaloverflade får et 100 procent tæt panel frem for en glasfiber belægning, der med tiden vil optage vand, fortæller Torben Jespersen fra Nolako.
- Der er også muligheder for indfældning af surring i siderne, så man opnår optimal indvendig bredde. Samtidig er panelet yderst afvisende overfor småstød.
Trækket til Carl Thøgersen er yderlige monteret med 40 mm sandwich tag og 20 mm sider. Med denne løsning opnås der en rimelig isolering, og man undgår kondensvand. Kasserne er leveret som et volumentræk med en indvendig højde på 2980 mm på kærren og 2880 mm på motorvognen.
Kasserne er 7800 mm for både motorvogn og kærre, yderligere er der monteret sidedøre samt topklap over lift.
Kærren fra Fliegl er specielt fremstillet til opgaven, hvor underrammen er fremsilet til Alu-team kassen og er leveret uden bund.
- Bunden er først monteret efter montering af kassen, fortæller Torben Jespersen.
- På den måde opnås den største stabilitet. Kærren er på 18 t totalvægt og er monteret med forskydelig undermonteret trækstang i galvaniseret udførelse og 57 mm VBG trækøje.
Akslerne er BPW med tromlebremse, og med lift på 1. aksel. Kærren er monteret med tvillinghjul 265/70 19.5
- Grundet det tætte samarbejde mellem Brdr. Plagborg og Nolako, hvor én leverandør har leveret både kasser og kærrechassis til opbygning i Danmark, har det været muligt at konkurrere med udenlandske komplet opbygninger, siger Torben Jespersen.
- Samtidig har det været muligt for kunden selv at være med under hele opbygningsforløbet, hvor det har været muligt at skræddersy de enkelte ønsker.