Lastbilsalget stiger i hele Europa
Statistikkerne for september 2010 viser fornyet optimisme inden for salget af nye erhvervsbiler. Antallet af nyregistreringer i EU steg med 13,6 procent.
Store varebiler
I september blev der indregistreret 141.713 nye varebiler (op til 3,5 ton) i de 25 EU-lande. Det er 14,6 pct. mere end i september 2009.
Der var størst fremgang på de tre største markeder for varebiler, nemlig Tyskland (+20,6 pct.), Frankrig (+21,7 pct.) og Storbritannien (+24.4 pct.). I Danmark er salget af store varebiler steget med 18 pct - fra 1.287 til 1.523.
I hele perioden fra januar til september 2010 blev der solgt 1.098.104 store varebiler. Det er 8,6 pct. mere end i samme periode i 2009.
Lastbiler over 16 ton
Der blev i september solgt 19.372 tunge lastbiler (over 16 ton) i EU-landene. Det er 20,4 pct. flere end september 2009.
Ser man på hele året er der fra januar til september 2010 solgt 120.152 lastbiler. Det er 5,5 pct. færre end samme periode 2009.
De to klart største lastbilmarkedet i Europa er Tyskland og England, og her er markederne gået i hver sin retning i 2010. Tyskland har siden januar oplevet en stigning i lastbilsalget på over 7 pct., mens England har oplevet et fald på næsten 14 procent.
I Danmark er salget af tunge lastbiler januar-september faldet med 28 procent sammenlignet med samme periode i 2009. Grækenland og Holland har dog haft det værre. Her har nedgangen været over 30 pct.
Lastbiler under 16 ton
Mellemklassen inden for lastbiler, 3,5 til 16 ton, har også oplevet en stigning i september 2010. Her er indregistreringerne steget med 12,7 pct. - fra 23.234 (september 2009) til 26.187 september i år.
I dette segment har Danmark oplevet en stigning på 87 pct. Salget er steget fra 276 til 518 enheder, når man sammenligner september 2009 med september 2010.
Ser man på året indtil nu har der i dette segment været et fald på 4,9 pct. i EU. Der er indtil videre i år solgt 177.260 lastbiler under 16 ton. Samme periode sidste år var tallet på 186.381.
Busser
For bussernes vedkommende er september 2010 blevet 10,4 pct. dårligere end september 2009. Her er alle markeder gået tilbage - på nær Tyskland (+26.3 pct.) og Italien (34,3 pct.). I Danmark er bussalget i september i år 33,3 pct. dårligere end samme måned sidste år.
I september 2010 er der i alt solgt 3.381 busser i EU.
Salget for januar-september 2010 er gået 12,3 pct. tilbage sammenlignet med samme periode 2009 - fra 28.595 til 25.065 busser.