En transport-kæmpe siger farvel
Knud Erik Lauridsen fra Kjøbenhavns Vognmandslaug mener, han har aftjent sin værnepligt. Nu er det på tide, at andre overtager ansvaret for at servicere vognmændene
Som maskinmester har han i alle årene sikret, at der er den nødvendige energi til Laugets og møbeltransportørernes fortsatte eksistens.
Den daværende oldermand Bent Heick vidste, hvad han gjorde, da han ansatte Knud Erik Lauridsen som kontorchef/laugssekretær.
Det var samme legendariske oldermand, som med overbevisning i stemmen bekendtgjorde, at "ingen kunne være rigtig vognmand, hvis de ikke var medlem af det gamle hæderkronede laug."
De ord tog Knud Erik Lauridsen til sig. Hurtigt blev han en institution i Lauget og han er med i alt, hvad der sker i Lauget. Han ved alt om Lauget. Nogle påstå endda, at han har allieret sig med Laugets sjæl.
Forfremmet
Da Anker M. Jensen afløste Bent Heick som oldermand, var han ikke sen til at påskønne den effektive indsats i Laugets maskinrum. Derfor udnævnte han i 1996 Knud Erik Lauridsen til adm. direktør.
Med en så dygtig mand på pinden var der efter den nye oldermands opfattelse ingen grund til at fortsætte i sin forgængers fodspor som "arbejdende bestyrelsesformand" med fast kontortid i Lauget.
Samme indstilling har den nuværende oldermand Jørgen K. Jensen, som siden 2005 har udgjort et tæt makkerpar med Knud Erik Lauridsen. De to har gjort deres til at markedsføre Kjøbenhavns Vognmandslaug. Både politisk og i forhold til offentligheden.
Går ikke forgæves
Så vidt vides er intet laugsmedlem gået forgæves til Knud Erik Lauridsen for at få konkret rådgivning, eller for at få et løst et problem. Den besindige og fagligt dygtige direktør fandt altid en fornuftig løsningsmodel.
Han viste også, hvad der skulle gøres, hvis et medlem forsøgte at bøje gældende love og regler i en retning, der ikke stemte overens med Laugets eller direktøren moral. På sin egen pæne og høflige facon blev den pågældende kraftigt opfordret til at tænke sig om en ekstra gang, og sådan blev det. Der skulle være orden i tingene.
Kender ikke stress
Den laugsloyale embedsmand med den eminente organisationspolitiske flair kender også en direktørs begrænsninger. Han ved, hvad der tilkommer de folkevalgte; men han ved også, at der ingen grænser er for, hvad man kan komme igennem med, hvis man er indstillet på at lade andre tage æren.
Knud Erik Lauridsen er i besiddelse af en iskold ro. Han kender tilsyneladende ikke til stress.
I forhandlingssituationer er han en meget efterspurgt makker. Især hvis en sag er ved at gå i hårknude. Medarbejdere i de øvrige vognmandsorganisationer følte sig på mere sikker grund, når Knud Erik Lauridsen var med.
Politisk flair
Som repræsentant for DTLs største medlemsforening med næsten 300 medlemmer udstråler han en synlig politisk pondus, når der forhandles med faglige og kommunale interessegrupper.
Uden at bruge store ord får han altid og måske i en lidt underspillende rolle gjort opmærksom på, at Kjøbenhavns Vognmandslaug er en væsentlig faktor i det transportpolitiske spil, og det er bestemt ikke noget dårligt udgangspunkt i en forhandling.
Nu er epoken Knud Erik Lauridsen ved at være slut i vognmandsregi. Den sidste arbejdsdag for 67-årige laugs-direktør er 31. marts. Herefter står der vist nok børnebørn øverst på aktivitetsprogrammet.
Den kondicykel, som han fik på sin 60 års dag, skal også genindvies. Han har et mål om at komme i form og at få smidt nogle af de overflødige kilo, som har det med at sætte sig på de fleste stillesiddende direktører.
Måske tænker han tilbage til sine unge år, da han som de fleste drenge følte sig tiltrukket af en aktiv udfoldelse på fodboldbanen. Den fodboldmæssige kunnen havde visse tekniske begrænsninger, men kærligheden til den lille runde kugle var intakt. Når det nu ikke kunne være andet, valgte Knud Erik Lauridsen at blive dommer.
Dommerbedømmer
Den fodboldmæssige karriere blev senere udviklet til at være dommerbedømmer og dommerudvikler.
Fine titler, som betyder, at Knud Erik Lauridsen er særdeles kendt både i Parken og på Brøndby Stadion. Det er nemlig ham, som afgør om en dommer i foldboldens superliga er fejlfri eller har for mange fejlkendelser.
Det er et job, som man ikke kan søge. Det er et job, som man udpeges til. Foreløbig har den "gamle" dommerbedømmer tænkt sig at bevare denne del af sit aktive arbejdsliv.
Sociale udfoldelser
De, der kender Knud Erik Lauridsen, ved, at der under en tilsyneladende flegmatisk overflade, er plads til sociale udfoldelser. Især når han er sammen med gamle venner.
I flere årtier mødtes han sammen med gamle fodboldvenner hvert år i et klublokale i fodboldklubben B 73 i Slagelse. Der blev blevet pralet med fortidens godt nok mindre sportslige indsats, og der blev spillet præmiewhist til den store guldmedalje. Mottoet i kortklubben var, at et kortspil uden penge på bordet, uden god mad og drikke i rigelige mængder er for tøsedrenge.
Nu har det altid ligget i Knud Erik Lauridsens gener at være et mandfolk. Både på den ene og anden måde. Ellers var han aldrig nået til en så unik platform i sin karriere. Hverken i fodboldens eller i vognmændenes verden.
